- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
432

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig - Holbergbind - Holbergiana - Holberg-Selskaber - Hollandering - Hollænder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

432 Holberg — Hollænder Underskriften »E Bibliotheca Holbergiana«. De to af Værkerne er købt efter H.s Død, betalt af de Midler han testamenterede Akademiet, og som paavist har heller ikke Eksemplaret af »Peder Paars« nogensinde tilhørt Holberg. Det stammer derimod fra den Bogsamling, som Akademiet i 1747 arvede efter Niels Griis, og blev efter Indlemmelsen af H.s Samling solgt ved den deraf foranledigede Dubletauktion. Køberen, der selv havde med Ordningen af H.s Dødsbo at gøre, har senere indklæbet det Holbergske Exlibris, som sikkert er blevet lavet kort Tid før H.s Død eller umiddelbart herefter til Brug for Akademibiblioteket, hvor Holberg-Bøgerne skulde holdes som en særlig Samling. Der kendes endvidere to andre Bind med det nævnte Exlibris, men heller ikke disse har været i Holbergs Eje. T.A. Müller: Noget om Holberg og Bøgerne, særlig hans Bibliothek (Aarbog for Bogvenner, VI, 1922); A. Glahn: Om Holberg og Sorø Akademi (Holberg Aarbog, 1923); T. Glahn: Om Holbergs Exlibris (Bogvennen 1934—37). L.N. Holbergbind. Se Spejlbind. Holbergiana, Bøger af og om Ludvig Holberg. Paa Grund af Holbergs Stilling i den dansk-norske Nationallitteratur har hans Bøger gennem Aarene ganske naturligt været Genstand for Bogsamleres Interesse. Som en af de første, der samlede Holbergiana, skal nævnes Nordmanden Benjamin → Dass, og siden er skabt mange betydelige Specialsamlinger. Den danske Antikvarboghandler H.H.. Lynge tilvejebragte en overordentlig værdifuld Holbergsamling, af hvilken en væsentlig Del gik over i Etatsraad F.S. Bangs Eje og af denne skænkedes til Sorø Akademis Bibliotek, der i Dag har en af de fineste Samlinger af Holbergiana, som findes. Den største Holbergsamling, der har eksisteret, ejedes af den danske Storsamler H.I. Andersen. Højest betalt af Holbergs Bøger er Originaludgaven af hans Komedier, Hans Mikkelsens »Comoedier«, I—III (1723—25), af hvilke Bind I kun er kendt i fem, Bind II i otte og Bind IIll i seks Eksemplarer; paa Professor Einar Christiansens Auktion i København i 1939 betaltes 23,050 Kr. for et Eksemplar af Komedierne (Bind I var dog i 2. Udg.), hvilket er den højeste Pris, der hidtil er betalt for et nordisk Værk. Ogsaa flere af Udgaverne af »Peder Paars« er efterspurgt af Samlere; Originaludgaven heraf (1719—20) er endnu sjældnere forekommende end Komedierne. Paa Auktionen over Museumsdirektør Karl Madsens Bogsamling i København, 1938, opnaaede et ukomplet Eksemplar en Pris af 4000 Kr. H. Ehrencron-Müller: Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814, Bind X—XII: Holberg, 1.—3. Afd., 1933—35. E. D. Holberg-Selskaber. I Aaret 1841 stiftedes paa Initiativ af Chr. Molbech »Det Holbergske Samfund« bl.a. med det Formaal at udgive gode Udgaver af Holbergs Værker. I 1843 paabegyndtes Udsendelsen af en monumental Udgave af Komedierne med første Bind, besørget af Molbech, men da hans Arbejde mødte stærk Kritik, blev Udgivelsen overdraget til F.L. Liebenberg. I dennes Udgave udkom derefter Komedierne i 8 Bind 1847—54, det følgende Aar ledsaget af en, ligeledes af Liebenberg besørget, Udgave af »Peder Paars«, hvormed Selskabets Udgivervirksomhed ophørte. D. 23. September 1922, Tohundred-Aarsdagen for Aabningen af Den danske Skueplads, stiftedes »Holbergselskabet af 23. September«, som fra 1925 til 1932 under Samlingstitlen »Danmarks Nationallitteratur« og under Redaktion af Poul Tuxen udgav en Serie fortræffeligt kommenterede Udvalg af danske Klassikere (Hauch, J.L. Heiberg, Poul Moller, Chr. Winther, Oehlenschläger o.a.); Selskabet er nu opløst. Endelig stiftedes paa Holbergs Fødselsdag i Jubilæumsaaret »Holberg-Samfundet af 3. December 1922«, der stadig bestaar og ligeledes bl.a. virker som Udgiverselskab; det har saaledes udgivet Holbergs Breve ved V. Dahlerup (1926), »Niels Klim« med Illustrationer af Storm Petersen (1941) og en Række Smaaskrifter om Holberg. I 1908 stiftedes »Holbergklubben« i Bergen med Formaalet at fremme »Interessen for Holberg, hans Person og hans Forfatterskab«. Klubben har udgivet og ydet Bidrag til flere Publikationer, bl. a. »Holbergklubbens Smaaskrifter«, S. Høst: »Om Holbergs historiske Skrifter« (1913) og L. Holberg: »Den Berømmelige Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse« (1920). Endvidere har Klubben arrangeret Jubilæumsfestligheder i 1922 og 1934. L.N. Hollandering, en meget enkel Hæftning, som f. Eks. anvendes ved Bøger hæftet i Omslag. O.J. Hollænder, Betegnelse for det ældste og endnu hyppigst anvendte Maleapparat til Papirfabrikationens Raastoffer. Fremkom ca.1670 i Holland og afløste Stampeværkerne. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free