Josephson — Jyllandsposten 473 graphies of Bibliographies« (1901, ny uppl. 1912—13) samt »A List of Books on the History of Science« (1911, Supplement 1917). I. A. Bonnier & A. Hånell: Anteckningar om svenska bokhandlare, II. 1935, S. 609. H. Sdr. Jost, Heinrich (født 1890), tysk Skriftkunstner. Blev i 1923 ansat som kunstnerisk Leder for det anerkendte tyske Skriftstøberi Bauersche Giesserei i Frankfurt, og fik i denne betroede Stilling afgørende Indflydelse paa Udviklingen af moderne tysk Skriftkunst i Efterkrigstiden, idet Bauersche Giesserei blev førende i denne Udvikling. Herfra udsendtes bl. a. af bekendte Skrifter »Futura«, » Weiss«, »Menhart« og »Elisabeth Antikva«. I en Periode, hvor daarlige Skrifter skød frem som Paddehatte, udsendte Bauersche Giesserei under J.s kunstneriske Ledelse en Serie Skrifter »Legende«, »Quick«, »Flott« og »Bernhard« m.m., som har fundet stor Udbredelse. Bauersche Giesserei’s moderne Egyptienne-Skrift »Beton« er tegnet af J. H. T. Judex (eller Richter), Matthäus (1528— 64), tysk Teolog. Førte et ret omskifteligt Liv, var nogle Aar Professor i Jena, men blev 1560 afskediget og levede sine sidste Aar i »Exil« i Wismar og Rostock. Af Interesse for Boghistorien er det Arbejde — »De typographiæ inventione et de praelorum legitima inspectione libellus« — som han fuldendte faa Maaneder før sin Død, og som i 1566 blev bragt i Trykken i København af Hans Zimmermann. Bogen, der er genoptrykt i J. C. Wolf: »Monumenta typographica «(I, 1740), indeholder interessante Oplysninger om Bogtrykkerkunstens Opfindelse, ældre Tryk o. a., men iøvrigt er Hovedvægten lagt paa Betragtninger over Bogtrykkerkunstens Stilling i Kampen mod Papismen m.v. Om danske Bogtrykforhold indeholder Bogen intet. Et opbyggeligt Skrift af J. blev oversat til Svensk og trykt af Aug. Ferber i Greifswald 1587 under Titlen: «ltt litet corpus doctrinae«. P. B. Jugendstil, en fra Tyskland i Slutningen af det 19. Aarhundrede udgaaet Stilretning. Bevægelsen, der tog Navn efter det radikaltmodernistiske Münchener-Tidsskrift »Jugend« (grundlagt 1896 af Georg Hirth), øvede ikke blot sin Indflydelse paa Arkitektur og Kunstindustri, men satte ogsaa sit Præg paa Tidens Bogudstyr. I Bogkunsten udformedes Stilen dels efter geometriske Principper og dels — paavirket af japansk Kunst — arbejdede den med naturalistiske Elementer, Dyr og Blomster. Jugendstilen vandt sin største Udbredelse i Tyskland, hvor bl. a. den derboende belgiske Arkitekt Henry van de Velde var blandt Foregangsmændene. I nordisk Bogkunst fik Bevægelsen kun en ringe og kortvarig Betydning. E. D. Julark. Se Kistebreve. Jungstedt, Kurt (född 1894), svensk konstnär. Som bokillustratör framträdde J. på 1920-talet med dekoreringen av en serie svenska och franska klassiker. Sålunda utförde han helsidesbilder i färg och textvignetter i tusch till J. Wallenbergs »Min son pâ gailejan« (1923), F. Cederborghs »Uno von Thrazenberg« (1924), C. J. L. Almquists »Folklivsberättelser« (1925) och A. Strindbergs »Hemsöborna« (1927). Av franska klassiker illustrerade han Voltaires »Candide« (1925), Daudets »Tartarin från Tarascon« (1926), Murgers »Bohême« (1926), Maupassants »Huset Tellier« (1927) samt dessutom 11 av Zolas romaner (1927). Han har vidare illustrerat en upplaga av Heidenstams »Karolinerna« (1934) och utfört illustrationer i litografi för den av Nordiska bibliofilsällskapet utgivna upplagan av Tegnérs »Frithiofs saga« (1937). M.Strömberg : Kurt Jungstedt, 1945. B. À. Junta. Se Giunta. Justering, typografisk Betegnelse for den omhyggelige Regulering, som Sætteren maa foretage af f. Eks. de enkelte Sider i en Bog til den absolut ensartede Størrelse, som er en Betingelse for omhyggeligt Arbejde. I vore Dage er denne Justering blevet endnu mere paakrævet end tidligere, fordi den store Brug af Maskinsats, som ofte er skæv og uens støbt, uden Justering vilde give et daarligt Slutresultat. Betegner desuden Trykkerens Justering af Klichéer paa Underlaget til nøjagtig samme Højde, som den støbte Skrift. H. T. Justitieeksemplar. Se Granskning s- exemplar. Jyllandsposten, politisk Dagblad, oprettet 1871 i Aarhus. Bladet udgaves af Adjunkt J. Hoffmeyer indtil 1877, da det overtoges af Chr. Nielsen (1838—96), som ved en for sin Tid enestaaende Udnyttelse af Telegrafen blev Banebryder for Provinspressens selvstændige Nyhedsmeddelelse. Chr. Nielsen førte desuden en kraftig og hvas Pen og arbejdede Bladet op til at blive et over hele Jylland læst konservativt Organ med selvstændige, ofte udprægede Meninger. Samme Linie fulgtes af Sønnen S. W. Nielsen, der 1931