Kostumebøger 549 historique«, der udkom 1876—88 i saavel en Kvart- som en Folioudgave. I Tyskland udgav A. Kretschmer og C. Rohrbach »Die Trachten der Völker« (1860—64), og iøvrigt kan nævnes J.H.v. Hefner-Altenecks grundlæggende Værk »Trachten des christlichen Mittelalters«, hvis 2. Udgave fra 1879—89 er i ti Bind, Fr. Hottenroths »Trachten, Haus-, Feld- und Kriegsgeräthschaften der Völker alter und neuer Zeit« (1884—91) og samme Forfatters »Deutsche Volkstrachten vom 16.—19. Jahrhundert« (2. Aufl. 1923) samt A. Rosenbergs store »Geschichte des Kostüms« (1905—23). I de nordiske Lande er kun udkommet faa Dragtbøger af international Karakter. De danske Folkedragter blev i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede beskrevet i en Række smukke Kobberstikværker, hvoraf de fleste er knyttet til den fra Schweiz indvandrede Maler og Kobberstikker Johannes Senns Navn. Paa Kobberstikkeren G. L. Lahdes Forlag udkom i Aarene 1805—08 en Suite paa 37 illuminerede Kobbere med Titlen »Klædedragter i Kjøbenhavn«; Kobberne er stukket og tegnet af Senn, og 35 af dem udgaves senere (1820 eller 1830, eller muligvis begge disse Aar) under Titlen »Kjøbenhavnske Klædedragter«, 1805 —08 udkom tillige et større Værk med Titlen »Danske nationale Klædedragter«, der i de Par komplette Eksemplarer der kendes, indeholder 72 Kobbere, men var vist oprindelig paa kun 66 Blade. Værket blev paabegyndt af Senns Landsmand Jac. Rieter, der et Par Aar opholdt sig i Danmark, og gaar almindeligvis under hans Navn. I Virkeligheden er alle Kobberne udført af Senn, idet Rieter kun fik lavet seks Tavler, som Senn omstak, da han overtog Værkets Videreførelse, og supplerede med 60 andre. 1808 fremlagde Senn og C. W. Eckersberg Planen til et stort, hele Europa omfattende, Kostumeværk, men det blev aldrig gennemført; dog udkom i 1808 »Danske Klædedragter«, der sædvanligvis tilskrives de to Kunstnere, men om Eckersberg havde nogen Andel i denne Bog anses for tvivlsomt. Dens 30 Kobbere er stukket af Senn og Vilh. Heuer, og fra denne Samling stammer vistnok de seks Tavler, der sammen med de ovennævnte 66 forøger Antallet af Kobbere i den saakaldte Rieter’ske Dragtbog til 72. Meget populære blev den Samling »Danske Nationaldragter«, som F.C. Lund tegnede og udgav i Farvelitografi 1861; den udkom i 1890 i en ny Udgave med Indledning af Vilh. Bergsøe og en 3. Udgave kom 1915; Originalerne til Tavlerne findes i Nationalmuseet i Stockholm. Enkelte 36* Egnes Dragter er skildret og afbildet i bl. a. Elna Mygdals »Amagerdragter« (1930—32) samt J. S. Møllers »Folkedragter i Nordvestsjælland« (1926), og af en speciel Karakter er Sigrid F. Christensens »Kongedragterne fra 17. og 18. Aarhundrede« (1940) og det ogsaa i teaterhistorisk Henseende meget interessante Værk, Chr. Bruun: »Danske Theater-Costumer« (1826—39), hvoraf det saa vidt vides mest fuldstændige Eksemplar findes i det danske Teatermuseum. Af stor Betydning for Kendskabet til de norske Bondedragter er J. G. Grunds Kobberstikværk »Afbildning af Nordmands-Dalen, i den Kgl. Lyst-Hauge ved Fredensborg (1773), idet de heri afbildede Statuer er kopieret efter de naturtro »Billeddukker« med Folkedragter, som den norske Billedskærer Jørgen Garnaas forfærdigede i det 18. Aarhundrede. I 1812 kom i København en større Suite »Norske nationale Klædedragter« med farvelagte Kobbere udført af den ovennævnte Johs. Senn, og som det senere er paavist, har Senn som Forlæg brugt en Del af de mange Akvareller o.l. med Dragtbilleder, som den trondheimske Tegnemester J. F. L. Dreier udførte i Begyndelsen af Aarhundredet. (Et Udvalg af Dreiers Billeder er udgivet af Einar Lexow i 1913). Fra G. W.C. Prahls litografiske Anstalt i Bergen udgik ca. 1828—32 i fem Hæfter en Samling paa 36 litografiske, haandkolorerede Blade med norske Folkedragter. Samlingen kendes almindeligvis under Navnet »Samling af Norges mest eiendommelige Bondedragter«, men den rette Titel er »Norske Nationale Dragter«. Prahl udgav endvidere i 1848 en Samling »Norske Bondedragter« med 22 (eller 25) Litografier, hvoraf en Del er Omtegninger efter de tilsvarende Blade i det førnævnte Værk, mens andre er nytegnede, og samme Aar udgav J. Frich »Norske Nationaldragter«. Af senere norske Kostumebøger kan nævnes Ad. Tidemands »Norwegisches Bauernleben« (1851) med 10 Litografier, Chr. Tønsbergs »Norske Nationaldragter tegnede af forskjellige norske kunstnere« (1851—52) med 33 Farvelitografier, samme Forfatteres »Norske Folkelivsbilleder« (1854) med 12 Litografier efter Tidemand. 1917 kom H.Garborgs »Norsk klædebunad«, og af en særlig Karakter er Gjertrud og Guttorm Gjessings Bog om Lappedragten (1940). De svenske Nationaldragter blev o. 1802 afbildet i »Costumes des paysans de divers cantons en Suède« med ti farvelagte Aquatinter udført af J. F. Martin efter Pehr Hillestrøms