2 Laan mellem Biblioteker — Ladewig til at spille en meget mere betydelig Rolle i det internationale Bibliotekssamkvem end Tilfældet er i Øjeblikket. Selected Articles on Interlibrary Loans, ed by J.A.McMillen, 1928; W. W. Bishop: International Loans between Libra» ries. A Report on American and Canadian Experience, 1931 ; G. A bb: Wege zum internationalen Leihverkehr (Zentralblatt für Bibliotekswesen, L, 1933); Guide des services nationaux de renseignements du prêt et des échanges internationaux, 2. ed., 1933; J. H. P. Pafford: Library Cooperation in Europe, 1935; M. Godet: De prêt international des livres et manuscrits, 1937; E. Gøtzsche: Folkebibliotekernes Laan for de videnskabelige og fagiige Biblioteker (Danske Folkebiblioteker. Festskrift til Thomas Døssing, 1937); L. Newcombe: Library Co-operation in the British Isles, 1937; American Library Association. Conference on International, Cultural, Educational, and Scientific Exchanges, 1947, S. 34—42. P.B. Laanerkort er den tekniske Betegnelse for det Kontrolkort eller Legitimationskort, enhver Laaner i et Folkebibliotek modtager ved sin Indmeldelse i Biblioteket. Laanerkortets Form afhænger noget af, hvilket Udlaanssystem Biblioteket bruger. Alle Laanerkort giver dog Oplysning om Laanerens Navn og Adresse og er forsynet med et Løbenummer. Efter det mest benyttede Udlaanssystem i Skandinavien (+ Newarksystemet) er Laanerkortet et Kontrolkort, der indeholder nøjagtige Oplysninger om, paa hvilken Dato og hvormange Bøger en Laaner har laant samt Bibliotekets Kvittering for Bøgernes Aflevering. Der ' findes i Almindelighed ogsaa Rubrikker til en Stempling for hvert Regnskabsaar, i hvilket Kortet er gyldigt. Efter et andet, sjældnere benyttet System (Detroitsystemet) anvendes Laanerkortet kun som Legitimationskort, og der foretages ingen Stempling paa det. S. Thomsen: Udlaansarbejde (Lærebog i Biblio- teksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg. 1945). G. K.-J. Laboratoriebiblioteker, en i Danmark almindelig Betegnelse for saadanne Haandbibiblioteker vedrørende enkelte Fag eller Faggrupper, som findes tilknyttet Universiteter eller andre højere Læreanstalter og specielt er beregnet til at skulle bruges af de studerende i deres daglige Arbejde, ved Afholdelse af Øvelser el. 1. Bogbestanden bestaar hovedsageligt af Haand- og Opslagsbøger, Tekstudgaver, Kildepublikationer, større Monografier o.1.; Udlaan finder normalt ikke Sted. De danske Laboratoriebiblioteker svarer til de tyske og norske → Seminarbiblioteker og til visse af de svenske → Studenterbiblioteker, og benævnes ogsaa — saaledes bl. a. ved Aarhus Universitet — Institutbiblioteker. Laboratoriebibliotekerne administreres nu ofte af ved- kommende Fags Professorer, men der er en stigende Tendens til at lade dem indgaa som Led i hele det videnskabelige og faglige Biblioteksvæsen, saaledes at der etableres et nært Samarbejde med vedkommende Hovedbibliotek med Hensyn til Indkøb, Katalogisering, Indbinding m.v. De største danske Laboratoriebiblioteker er knyttet til de filologiske, teologiske, juridiske, statistisk-økonomiske og historiske Laboratorier ved Københavns Universitet. S. Dahl: De danske videnskabelige og faglige Biblioteker (Biblioteksaarbog, 1940). P.B. Lacroix, Paul (1806—84), fransk Bibliograf og Bibliofil, Blev 1855 Konservator ved Bibliothèque de l'Arsenal i Paris. Hørte til Forgrundsfigurerne i Datidens bibliofile Kredse i Paris og er Forfatter til en lang Række historiske Bøger og Bibliografier. Hans Hovedværk er »Bibliothèque dramatique de Monsier de Soleinne« I-VI, 1843—46; har ogsaa skrevet flere bibliografiske Værker om Molière. L. var Medarbejder ved adskillige bibliografiske og bibliofile Publikationer, bl.a. »Bulletin du bibliophile«. Har endvidere affattet Kataloger over flere kendte Bogsamleres Biblioteker, deriblandt Pixerécourts og Marie Antoinettes. L. skrev en Del af sine Arbejder under forskellige Pseudonymer, af hvilke det mest kendte er »le bibliophile Jacob«. E. D. Ladđewig, Paul (1858—1940), tysk Biblioteksmand. Historiker. Efter i nogle Aar at have været knyttet til Karlsruher Landesbibliothek blev han omkring Aarhundredskiftet Leder af de bekendte Kruppske Biblioteker i Essen, og efter en Aarrække at have været Forlagsdirektør udnævntes han 1915 til Leder af »Zentrale für Volksbücherei«, for 1921 at blive Direktør for »Zentral-Institut für Erziehung und Unterricht«. L.s omfattende Virksomhed fik den største Betydning for Udviklingen af det moderne Folkebiblioteksvæsen, og af hans mange Skrifter om Biblioteksvæsen kan nævnes »Katechismus der Bücherei« (2. Aufl. 1923), »Die kleine Bücherei« (1922) og »Die Bibliotek der Gegenwart« (1923), men hans Hovedværk er »Politik der Bücherei« (1912), hvis 3. og stærkt omarbejdede Udgave fra 1934 har den karakteristiske Undertitel »Eine Grundlegung ihrer Aufgaben im Kulturleben der Gegenwart. Zugleich ein Handbuch für den Fachunterricht«; foruden en grundig Gennemgang af Biblioteksfagets forskellige Omraader giver Bogen en Række inciterende Betragtninger over Bibliotekernes Stilling i