Martin — Martzan 71 lem och des himmelska lära« (1787). I kopparstick utförde han 3 bibliska motiv till den svenska psalmboken (1785) och i etsning 4 vinjetter till »Svenska adademiens handlingar« (1787—99). Han etsade vidare 4 svenska och finska utsikter till S. G. Hermelins »Geographiske chartor öfwer Swerige« (I—III, 1797—1805) och utförde i akvatint 5 utsikter till A.F. Skjöldebrands »Voyage pittoresque au Cap Nord« (1801—02) samt utgav i samma teknik det tidigare i konturetsning utgivna planschverket »Svenska vuer« (1805—12). M. har även utfört en del exlibris, bland vilka märkes ett för ministern friherre Gustaf D’Albedyhll. H. Frölich: Bröderna Elias och Joh. Fredrik Martin, 1939; E. Hultmark: Svenska kopparstickare och etsare, 1944; Elias Martin och hans krets. (Nationalmusei utställningskatalog, nr 168), 1950. B. A Martin, John (1879—1932), dansk Boghandler. Efter nogle Aar at have drevet forskellig Handelsvirksomhed bl.a. som Fiskeeksportør startede M.1904 Tidsskriftet » Hjemmets Noveller«, hvortil bl.a. Johs. V. Jensen ydede Bidrag. Efter under et Ophold i London at have studeret Forlagsvirksomhed oprettede han 1908 et Forlag med det Formaal at udgive udenlandsk Litteratur i dansk Oversættelse i billige Udgaver. I sine »Halvkrones«- og »Standard«-Serier bragte han en lang Række betydelige udenlandske Forfatteres Værker frem paa det danske Bogmarked, bl. a. af Jack London, R.L. Stevenson, Zola, Turgenjew og Marcel Proust. Foruden Romanserierne udgav han »Populært videnskabeligt Bibliotek« og »Socialt Bibliotek«. Ved hans Død forelaa »Martins Leksikon« til Udgivelse. M. blev med sine billige Serier en Foregangsmand, og for sin Tid fik hans Oversættelser af berømte udenlandske Forfatteres Værker stor Betydning. Fru Ingeborg M. har efter sin Mands Død overtaget Ledelsen af Forlaget, som siden har udgivet en lang Række betydelige Værker. O. Tryde: Danske S. 86—87. 1947, O. A. Boghandlerbiografier, Martyrologium, et i Slutningen af Oldtiden ved Sammensmeltning af en Række lokalt prægede Helgenkalendarier o.l. opstaaet hagiografisk Værk, der indeholder en for hele den kristne Kirke gældende Fortegnelse over Helgener og Martyrer ordnet efter disses Mindedage og indeholdende korte Levnedsbeskrivelser m.v. I den græsk-katolske Kirke benævnes tilsvarende Værker Menologier. Det ældste kendte samlede Martyrologium er det saakaldte »Martyrologium syriacum« fra det 4. Aarhundrede, og i det 5. Aarhundrede samledes det største oldkirkelige Martyrologium, det hieronymianske (udgivet bl. a. af H. Quentin, 1931). Fra Middelalderen kendes en lang Række, ofte fornemt udstyrede, Haandskrifter indeholdende Martyrologier; de bærer oftest Navn efter det Kloster eller den Munk, der har udarbejdet eller skrevet det. Nævnes kan saaledes den franske Benediktinermunk Usuardus’s Tekst, der i bearbejdet Form bl. a. findes i et dansk Haandskrift fra Slutningen af det 13. Aarhundrede (i GI. kgl. Samling 849, 2°). I den katolske Kirke er Martyrologiet den Dag i Dag en meget vigtig liturgisk Bog, og under Gregor XIII, i Slutningen af det 16. Aarhundrede, udarbejdedes et officielt »Martyrologium Romanums«, der første Gang tryktes 1584; senere er det gentagne Gange revideret og udvidet, sidst i 1922. I Forbindelse med det egentlige Martyrologium maa nævnes de siden det 16. Aarhundrede almindelige Samlinger af »Acta martyrum« eller »Acta sanctorum«, der, ordnet efter Kalenderdagene, indeholder udførlige Uddrag af officielle Dokumenter, Legender m. m. vedrørende de forskellige Martyrers Liv og Død. Af de mange eksisterende Samlinger er der særlig Grund til at nævne det af Jesuitermunken Johannes Bollandus i 1643 grundlagte »Acta sanctorum«, af hvilket indtil Jesuiterordenens Ophævelse i Slutningen af 18. Aarhundrede udkom et halvthundrede store Foliobind. I 1837 genoptog »Bollandisterne« Udgivelsen, og det store videnskabelige og kritiske Værk nærmer sig nu sin Fuldendelse, idet man med det sidst udkomne Bind fra 1940 er naaet til Aarets sidste Maaned. H. Achelis: Die Martyrologien, ihre Geschichte und ihr Wert, 1900; H. Quentin: Les martyrologes historiques du moyen âge, 1908. P.B. Martzan, Melchior (død 1654), dansk Bogtrykker og Avisudgiver. M., der var født i Tyskland, synes fra omkring 1626 at have været i Virksomhed i København, 1631 blev han 2. Universitetsbogtrykker ved Siden af Sartor, med hvem han samarbejdede paa Christian IV.s Foliobibel (1633), og efter hvis Død han blev 1. Universitetsbogtrykker; i 1647 oprettede han en Filial i Christiania. Af større Arbejde fra hans Trykkeri skal nævnes Simon Paullis »Flora Danica« og flere af Ole Worms arkæologiske Værker. Han var tillige Boghandler og fik 1634 sammen med J.Moltke det første danske Avisprivilegium.