Matrice — Maximilian I 73 Tegn i alle de Skriftgrader, hvori man ønsker at støbe Skriften. Dernæst forekommer Matricen i forskellige Former til de forskellige Sættemaskinetyper. Matricer til Skriftstøbning og Maskinsætning fremstilles i Metal, som oftest en Messing- eller Staallegering. Indenfor den grafiske Industri forekommer Matricen endvidere i en særlig → Matricepap til Fremstilling af Stereotypier for Trykning af Aviser, Tidsskrifter m.m. i Rotationspresser. En særlig Matrice i Gips, Voks eller Guttaperka benyttes til Fremstilling af Galvanos til Brug for Trykning af større Oplag. H. T. Matricepap, Betegnelse for den særlige Pap, der benyttes ved Fremstilling af Støbeforme til Stereotypi. Denne Pap er tilsat Asbest for at undgaa, at den flydende Blylegering skal brænde Matricen. Papmatricen fremstilles ved Prægning over Satsbilledet i en Prægepresse. H.T. Matricepresse. Se Prægepresse. Matrikel, Fællesbetegnelse for visse Lister over Personer, Ejendomme m. v., som til forskelligt Brug føres især af offentlige Myndigheder. I Oldtiden brugtes Betegnelsen i den romerske Hær om Mandskabsrullerne, og almindelige blev senere de til Benyttelse ved Skatteansættelse optagne Fortegnelser over et Lands faste Ejendomme, Jordegods m. m. Ogsaa Fortegnelser over en Forenings eller et Selskabs Medlemmer betegnes hyppigt, især i ældre Tid, som Matrikler, og af en særlig Betydning, ikke mindst for den personalhistoriske Forskning, er de saakaldte Universitetsmatrikler, Fortegnelser over de ved et Universitet indskrevne Studenter. Mange bevarede Universitetsmatrikler gaar helt tilbage til Universiteternes første Aarhundreder, og en Række af dem er udgivet i Trykken, saaledes f. Eks. »Kjøbenhavns Universitets Matrikel 1611—1828«, udgivet af S. Birket-Smith i tre Bind 1890—1912. En Række Universiteter udsender nu aarlige Lister over de immatrikulerede studerende, og i Sverige udgiver de forskellige Universiteter med visse Mellemrum Matrikler, der indeholder Fortegnelser over Universitetslærerne og deres litterære Arbejder. W. Falkenheiner: Universitätsmatrikeln, 1928. P.B. Matthias I. Se Corvinus,Matthias. Mattsson, E s kil (död omkr. 1655), svensk boktryckare. M. var faktor vid Kungliga tryckeriet i Stockholm, då detta år 1612 inköptes av Gustav II Adolf och skänktes till Uppsala universitet. År 1613 utfärdades privilegiebrev för M. som Uppsala universitets boktryckare, och han förestod sedan det akademiska tryckeriet till 1650, då han avlägsnades från tjänsten såsom oduglig och oförmögen att fullgöra sina åligganden. Under den långa tid M. förestod det akademiska tryckeriet omfattade verksamheten egentligen endast akademiskt tryck: program, disputationer och orationer. I typografiskt avseende stodo M:s alster mycket lågt. Typer, trycksvärta och papper tävla i dålighet, säger Annerstedt i »Upsala universitets historia«. C. Annerstedt: Upsala universitets historia. D. 1, 1877; G.E. Klemming 8 J. G. Nordin: Svensk boktryckeri-historia 1483—1883, 1883; G. Rudbeck: Bidrag till Uppsala akademiska boktryckeris historia (Donum Grapeanum, 1945). B. À. Maurer, K onrad (1823—1902), tysk Bogsamler. Retshistoriker. Den for sine grundlæggende Studier i ældre germansk og norrøn Ret saa højt fortjente Retshistoriker, der siden 1868 var Professor i nordisk Retshistorie ved Universitetet i München, samlede sig et meget stort Bibliotek, som især indeholdt store Samlinger af Litteratur vedrørende nordisk Historie m. v. Biblioteket blev i 1904 købt af den senere Chef for Harvard University Library i Cambridge, Mass. U.S.A., Archibald Cary Coolidge og af ham skænket til det nævnte Bibliotek. M.s Bibliotek, hvoraf ca. 5000 Bind vedrører Skandinavien, danner nu Grundstammen i de rige Specialsamlinger for tysk og skandinavisk Historie, som findes i det store amerikanske Bibliotek. P. B. Mauresk. Se Arabesk. Maximilian I (1459—1519), romersk-tysk Kejser. Ved sin store Interesse for den nye Bogtrykkerkunst øvede den handlekraftige og pragtelskende Fyrste en meget betydelig Indflydelse paa Bogkunstens Udvikling omkring Begyndelsen af det 16. Aarhundrede. Han bragte tidlig den nye Teknik i Anvendelse til Trykning af Kundgørelser og Skrifter og tog fremragende Bogtrykkere, Illustratorer og Træskærere i sit Brød. Adskillige af de Bøger, han lod fremstille, tjente til Forherligelse af hans Person og Virke, men hører til Tidens ypperste i kunstnerisk og trykteknisk Henseende. Blandt de berømteste skal nævnes M.s »Gebetbuch« (1513), hans Hofbogtrykker Johann → Schönspergers Mesterværk, med Træsnit af bl.a. Albrecht Dürer, Lucas Cranach og Hans Burgkmair (af Bønnebogen er endnu bevaret 5 Pergamenteksemplarer), og den allegoriske Rimkrønike + »Theuerdank« (1517).