Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sabon
- Sachsenspiegel
- Sadolin, Ebbe
- Saffian
- Sagen, Lyder
- Sahlberg, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sabon, typografisk Betegnelse for
Skriftstørrelse paa 72 typometriske Punkter.
Opkaldt efter Svigersønnen til den første
Bogtrykker i Frankfurt, Egenolff, Skriftstøberen
Jacob Sabon, der var Tysklands første
selvstændige Skriftstøber. I daglig Tale benævnes
denne Skriftstørrelse: 6 Cicero, H. T.
Sachsenspiegel, den berømteste tyske
Retsbog fra Middelalderen, indeholdende Love
og Sædvaneretsstof fra Sachsen, samlet og
bearbejdet af den sachsiske Ridder Eike von
Repgow omkring 1220. I de følgende
Aarhundreder dannede »Sachsenspiegel«
Grundlaget for flere tyske Retsbøger og fik endog
Autoritet uden for Tysklands Grænser. De
første trykte Udgaver er fra 1480 (Köln) og
1488 (Leipzig), men af størst retshistorisk og
kulturhistorisk Interesse er de
middelalderlige Haandskrifter, hvoraf kendes ca. 200;
mange af disse er forsynede med talrige
Tegninger til Anskueliggørelse af de gengivne
Love og Bestemmelser.
K. v. Amira: Die Genealogie der
Bilderhandschriften des Sachsenspiegel, 1902. E.D.
Sadolin, E b b e (født 1900), dansk Bog- og
Bladillustrator, Tegner, Kunsthaandværker.
Uddannet som Maler; knyttedes 1927 til Bing
& Grøndahl i København som kunstnerisk
Medarbejder. Omtrent samtidig begyndte S.
sin Virksomhed som Bladtegner, først ved
»National-Tidende« og senere ved
»Berlingske Tidende«, hvor han har været fast
Medarbejder siden 1943. Ikke mindre produktiv
er S. som Bogillustrator. Blandt de første
Bøger, som han illustrerede, kan nævnes
»Frederiksberg Have« (1935), E. Aarestrups
»Ritorneller« (1937), H. C. Clemmensen: »Mit
København« (1939) og Kaj Munks
»Tempelvers« (1939); senere fulgte af større Arbejder
bl. a. »Daphnis og Chloë« (1941) og Prevosts
»Manon Lescaut« (1942). I 1950'erne har S.
illustreret en Række Rejsebøger, hvortil han
selv har forfattet Teksten, saaledes
»Vandringer i London« (1950), »Vandringer i Paris«
(1951), »Vandringer fra Florens til Rom«
S
(1955) og »Vandringer i Venedig« (1957). S.
ynder mest den rene Stregtegning, men
farvelægger ogsaa hyppigt sine Illustrationer i
pastelagtige Toner. Med sin karakteristiske, lette,
»rystende« Streg har han udviklet en Teknik,
der har gjort ham til en af vor Tids mest
benyttede danske Illustrations-Tegnere.
L. R. Bøyesen: Tegninger af Ebbe Sadolin, 1946;
P. C. Andersen: Ebbe Sadolin, 1951. E. D.
Saffian, en særlig finnarvet Kvalitet af
→ Maroquin, der har faaet Navn efter den
marokanske By Saffi. Tilvirkes i forskellige
Farver og fremstilledes oprindelig af
Gedeskind, men imiteredes senere i Faare- og
Kalveskind, hvilket dog giver en ringere
Kvalitet. Ægte Saffian er en stærk og smidig
Skindsort, der ofte anvendes til finere
Bogbinderarbejde. E. D.
Sagen, Lyder (1777—1850), norsk
boksamler, skolemann, Etter studieår og
lærertjeneste i København 1797—1805, hvor han
for livet ble preget av Bakkehuskretsen og
dens estetiske idealer, vendte han tilbake til
fødebyen Bergen. Her virket S.som adjunkt,
fra 1814 som overlærer ved Katedralskolen.
Alle hans skolebøker i »Modersmaalet« er
forlengst glemt, men han ble en
eiendommelig kulturfaktor i Bergensmiljøet, mindre
gjennom sine tallrike leilighetsdikter og
selskapelige anlegg enn gjennom den kritiske
sans og de estetiske idealer han innpodet sine
elever, bl.a. Welhaven, S. hadde ikke råd til
å samle bøker i større stil, men en utsøkt
samling på 836 numre, vesentlig estetisk
litteratur, ble solgt på auksjon 1851.
A. M. Wiesener: Bergenske boksamlere. 1943.
| W.M.
Sahlberg, Robert (1837—1922), svensk
antikvariatsbokhandlare. S. var anställd i
olika boklådor i Uppsala och Stockholm till
1875, då han i Stockholm öppnade en egen
bokhandel, kombinerad med både
antikvariat och lånbibliotek, det senare genom att han
övertog B. Göthers lånbibliotek. Från och
med 1888 ägnade han sig endast åt antikva-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0291.html