Sandgren — Sartor 299 Sandgren, August (1893—1934), dansk Bogbinder. Efter sin Læretid rejste S. »paa Valsen« gennem Europa 1912—15 og nedsatte sig derpaa som Bogbinder i Berlin, hvor han virkede, indtil han i 1919 rejste tilbage til Danmark. Aaret efter etablerede han sig i København, og i de følgende Aar indtil sin Død frembragte S. en Produktion, der vel placerer ham som den mest talentfulde danske Bogbinder siden Aarhundredskiftet. S, arbejdede bl. a. for det kgl. Bibliotek og Frederiksberg Kommunebibliotek. Han viste nye Veje paa Brugsbindets Omraade og gjorde en særlig Indsats for at hæve den kunstneriske Kvalitet af de billige Bindtyper, især Papirbindet. Det var dog først og fremmest med den haandindbundne Bog, at S. kunde give Udtryk for sin kunstneriske Opfattelse; han var tydelig paavirket af → Cobden-Sanderson, var ligesom denne overordentlig kræsen i Valget af Materialer og yndede oftest en meget diskret, men uhyre stilsikker Ornamentering; hans Bind er karakteristiske ved flade Rygge og smalle Formeringer. Fra hans Haand kendes ca. 100 Helbind i Skind eller Pergament. S.stiftede i 1925 den exclusive bibliofile Klub → »Hjulet«. C. Roos: August Sandgren (Bogvennen, IV, 1935); Bogbinderen August Sandgren (udg. af Forening for Bog- haandværk, 1952); C. M. W oel: August Sandgren som jeg kendte ham, 1957. £. D. Sankt Gallen, By i det nordøstlige Schweiz med berømt Benediktinerkloster grundlagt 614 paa det Sted, hvor den hellige Gallus fra Irland levede sine sidste Aar, Klosteret blev et af Europas mest berømte og i Middelalderen et Lærdomssæde af meget høj Kvalitet; det fik tidligt et stort Bibliotek, for hvilket et Katalog for det 9. Aarhundrede er bevaret. Biblioteket har i flere Tilfælde været ude for krigerske Begivenheder, og en Del af Bestanden findes nu i andre Biblioteker. En Menneskealder før Klosteret i 1798 blev sækulariseret, blev Biblioteket indrettet i en af Arkitekten Peder Thumb opført pragtfuld senbarok Bygning, hvori Biblioteket stadig findes; det indeholder nu ca. 60.000 Bd., heraf er ca. 2000 Haandskrifter (Katalog ved G. Scherrer, 1875) og ca. 1600 Inkunabler. I Biblioteket findes en Række Pragthaandskrifter udført i Klosterets berømte Scriptorium, og særlig kendt er de irskpaavirkede Folchart-Psalteriet og Psalterium aureum fra sidste Halvdel af det 9. Aarhundrede. Sankt Gallen-Manuskripterne indtager en særlig Stilling i det karolingiske og ottoniske Bog- maleri, og karakteristisk for dem er bl.a. Pragt-Initialer og Brugen af Pennetegning. F. Weidmann: Geschichte der Bibliothek von St. Gallen, 1841; R. Rahn: Das Psalterium aureum von St. Gallen, 1878; F. Landsberger: Der St. Gallen Folchart-Psalter, 1912; A. Martin: Die Buchmalerei in St. Gallen von 9. bis 11. Jahrhundert, 2. Ausg. 1923; J. M. Clark: The Abbey of St. Gall, 1926; A. Fäh: Die Stiftsbibliothek in St. Gallen, 1929; K. Löffler: Die St. Gallen Schreibschule in der ersten Hälfte des 9. Jahrhunderts (Neue Heidelberger Jahrbücher, N.F. 1937); J. Duft: Ein Jubiläum der Stiftsbibliothek St. Gallen (Nachrichten Vereinigung schweiz. Bibliothekare, XXXIII, 1957). P.B. Sanoma Oy. (Sanoma AB,), finskt tidnings- och bokindustriföretag. Tidningen »Päivälehti« i Helsingfors trycktes från år 1892 i eget tryckeri med namnet »Päivälehden kirjapaino« (Dagbladets tryckeri). Då efter »Päivälehti«s indragning 1904- » Helsingin Sanomat« grundlades som dess efterföljare, ändrades tryckeriets namn till Helsingin Uusi Kirjapaino Oy. (Helsingfors nya tryckeri AB.). Numera täcker firmanamnet Sanoma både förlaget och tryckeriet, som anses vara ett av Finlands produktivaste och modernaste i sitt slag. Företaget utger tidningarna »Helsingin Sanomat« och »Ilta-Sanomat« samt tidskrifter. Dess ledare är sedan år 1928 Eljas Erkko. Helsingin Sanomat (Päivälehti) 1889—1949, 1949. K.-E. H. Sanserif, en hovedsagelig i England og Amerika brugt Betegnelse for Skrifttypen → Grotesk. E. D. Sarp, Gerda Ploug (født 1881), dansk Bog- og Bladillustrator, Tegner. Leverede allerede som 15-aarig sine første Bogillustrationer og har siden ydet et omfattende Bidrag til dansk Illustrationskunst; blandt hendes Hovedværker kan anføres Tegningerne til Paludan-Müllers »Adam Homo« (1928) og H.C. Andersens »Lykke Peer« (1929). En særlig Position har S. skabt sig som Dagbladstegner; fra 1908—15 var hun knyttet bl. a. til »Riget«, »Dagens Nyheder« og »Nationaltidende« og fra 1915—51 til »Berlingske Tidende«, hvor hun især arbejdede med Illustrering af Novellestof og som Portrættegner. E. D. Sartor, Salomon (d.1644), dansk Bogtrykker. S., der formentlig er indvandret fra Tyskland som Svend, nedsatte sig 1612 i København, Hans foretagsomme Natur bragte ham i Konflikt med Henrik Waldkirch; de bekrigede hinanden voldsomt, men S. sejrede, da han 1622 fik et udstrakt Privilegium med Ene-