- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
308

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schule, Georg Christian - Schultz, Asta Ring - Schultz, Frederik Hostrup - Schultz, Johan Frederik - Schultz, J. H. - Schuman, Valentin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308 Schule — Schuman Skrifter«, I—II, 1787. Han forlod Danmark i 1787 og boede indtil sin Død i Leipzig, hvor han fortsatte sin Virksomhed som Kobberstikker. J. S th y r: Dansk Grafik 1500—1800, 1943, S. 252—53. E. D. Schultz, Asta Ring (født 1895), dansk Grafiker og Maler. Uddannet paa »Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder« og paa Akademiet i København. Har udført en lang Række grafiske Blade i Litografi, Træsnit og Radering. S. har til sine Bogillustrationer især anvendt Træsnittet, baade sort-hvidt og i Farve, og med denne Teknik har hun frembragt Illustrationer af stærk dekorativ Virkning. Blandt hendes Arbejder skal nævnes Illustreringen af A. Heine: »Vejspor«, 1924 og H. C. Andersens »Nabofamilierne« (Nordlundes Kalender 1949). E. D. Schultz, Frederik Hostrup (1834— 95), dansk Bogtrykker. S. blev Malersvend og ville have været Dyremaler, men gik efter Faderens Ønske i Bogtrykkerlære, blev Svend 1858 og uddannede sig fra 1862 i Tyskland (bl.a. hos Vieweg & Sohn i Braunschweig), hvor han især lagde sig efter Illustrationstryk. 1875 overtog han Slægtens Firma, hvis Trykkeri blev stærkt moderniseret med Sættemaskiner og Hurtigpresser. Forlagsvirksomheden, der var blevet forsømt under Firmaets Udvikling som Rigsdags- og Regeringstrykkeri, blev genoplivet ved Udgivelsen af »Salmonsens Konversationsleksikon« (1893 £) som Hovedartikel, I stor Stil fungerede han tillige som Forlægger af Love og ministerielle Bekendtgørelser. Som Formand for »Foreningen af danske Bogtrykkere« deltog han i Oprettelsen af »Fagskolen for Boghaandværk«. Mindeblade om Hundredaarsfesten i det Schultzske Bogtrykkeri, 1883; V. Hostrup-Schultz: Familien Hostrup fra Mariager, 1929, S. 79—90. A. Fa. Schultz, Johan Frederik (1756—1817), dansk Bogtrykker. S., der var født i Odense, stod i Lære i Adressekontorets Trykkeri her og fik 1777 Ansættelse i Det Berlingske Bogtrykkeri. 1783 etablerede han sig, 1786 blev han anden Bogtrykker ved Universitetet og 1789 Hofbogtrykker. Efter Branden 1795 købte han P.M. Høpfners Virksomhed i København, hvormed fulgte Almanakprivilegiet, og i Løbet af faa Aar sad han med Københavns største Virksomhed i Branchen, Ved sin personlige Tilknytning til Rahbek, Pram, Thaarup og Baggesen samt Rasmus Nyerup, der en Tid læste Korrektur for Trykkeriet, fik S. en betydelig Del af Skønlitteraturen og de vigtigste Tidsskrifter (»Minerva«, »Den danske Tilskuer«) i Entreprise. Fra den ældre Periode er Kvart-Udgaven af »Niels Klim« i Baggesens Oversættelse (1789) Trykkeriets mest kendte Arbejde, fra den senere Tid kan nævnes Rahbeks Udgave af Holbergs Værker (21 Bind, 1804—14). S.s Anseelse hviler paa et solidt og dygtigt Haandværk. Hans Virksomhed gik i Arv til Stedsønnen Jens Nicolai Christian Hostrup (Schultz) (1782— 1849), hvis Sønnesøn er forannævnte Fr. Hostrup Schultz. Mindeblade om Hundredaarsfesten i det Schultzske Bogtrykkeri, 1883; V. Hostrup-Schultz: Familien Hostrup fra Mariager, 1929, S. 17—48 AÀ. Fa. Schultz, J. H., dansk Forlagsvirksomhed grundlagt 1783 af Johan Frederik → S.; videreført af Enken, senere af hendes Søn af første Ægteskab Jens Nicolai Hostrup S. (1782— 1849), derefter af dennes Søn, hvis Søn igen var Frederik Hostrup →S. (1834—95). Virksomheden, der siden 1908 er et Aktieselskab, omfatter stadig, foruden et af Landets største Trykkerier, et meget betydeligt Forlag og en Sortimentsboghandel. Ved Siden af Udgivelsen af Leksika og Salmonsens Leksikon-Tidsskrift har Forlaget i de sidste Aartier udsendt store Værker som »Dansk Biografisk Leksikon« i 27 Bind og Serierne »Nordisk Kultur«, »Vi og vor Fortid« og Statsradiofoniens Skrifter samt et større Antal Skolebøger. Hertil maa føjes en Række værdifulde skønlitterære Bøger, bl.a. af Arturo Barea og Ernest Hemingway samt Østerbergs Shakespeare-Oversættelser foruden flere store Kunstbøger, topografiske Værker m.m, Aktieselskabets administrerende Direktør er B. Høygaard-Nielsen, medens Forlagets nuværende Leder er Direktør, cand.mag. Jørgen Bang; Trykkeriets tekniske Chef er Driftsleder Kn. Petersen. O. A. Schuman, Valentin (død 1542), tysk Bogtrykker. Drev egen Virksomhed i Leipzig fra 1513 til sin Død og fremstillede især klassiske humanistiske Værker; er ogsaa kendt for sit Samarbejde med Luther, hvis Skrifter han trykte fra 1518—21, hvorefter han som Følge af en Uoverensstemmelse med Luther gik over til at tjene den katolske Kirke og bl.a. for Hieronymus Emner, der var Luthers katolske Modstander, trykte en Udgave af det nye Testamente (1527), der regnes for S.s Hovedværk. E. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free