310 Schwenke — Schöffer forskningen, indenfor hvilken han videreudviklede K. → Dziatskos typologiske Metode. Af hans omfattende Produktion kan nævnes »Zur altpreussischen Buchdruckergeschichte 1492—1523« (1895—1900), »Untersuchungen zur Geschichte des ersten Buchdruckes« (1900) og »Die Donat- und Kalendertype« (1903), ligesom S. var Udgiver af Nytrykket af Gutenbergs 42-liniede Bibel (1913—23). Bibliografi over S.s Arbejder findes i »Beiträge zum Bibliotheks- und Buchwesen, Paul Schwenke gewidmet« (1913). W. Schultze m.fl.: Paul Schwenke (Zenteslblatt für Bibliothekswesen, XXXIX, 1922). P. B. Schwind, Moritz von (1804—71), tysk Maler, Tegner og Illustrator, født i Wien, virkede i München, hvor han var Professor ved Akademiet. S.s eventyrfyldte »Malerpoesi« betegner Højdepunktet i den tyske borgerlige Senromantik med dens Hang til Overtro og Fabuleren., Flere af hans samtidige Genrebilleder er dog yderst yndefulde, trods malerisk Ubehjælpsomhed (»Der Besuch«, 1860, »Die Morgenstunde«, »Die Hochzeitsreise«, 1862). 1824 udkom »Verlegenheiten« (17 Litografier), 1827 »Kinderbelustigungen« med litograferede Illustrationer af Børnelege. Fra 1830 er Træsnittene i »Taschenbuch für vaterländische Geschichte«, Træsnitudgaven af Rauchund Weinepigramme« (1844, efter S.s 1833—34 udførte Raderinger) lagde — med deres sydtyske Lune og Biedermeier-Hygge — Grunden til hans Ry som Grafiker og Illustrator. Ofte tegnede han selv Billederne paa Stokken, Sine humoristiske Evner udnyttede han som Medarbejder ved »Fliegende Blätter«. F. v. Haack: Moritz v. Schwind 1913; O. L ang: Die romantische Illustration, 1922. J. B. H. Schück, A d o 1f (1897—1958), svensk biblioteksman, Docent i historia vid Stockholms högskola sedan 1926, bibliotekarie vid Kungl. vitterhets-, historie- och antikvitetsakademin samma år, förste bibliotekarie 1945. Sekreterare i »Svenska fornminnesföreningen« 1928— 37. S. har författat ett flertal vetenskapliga skrifter, särskilt i nordisk historia; gradualavhandlingen omfattade »Studier rörande det svenska stadsväsendets uppkomst och utveckling«. N. P. Schück, H en rik (1855—1947), svensk litteraturhistoriker, boksamlare; professor i estetik samt litteratur- och konsthistoria vid Lunds universitet 1890—97, vid Uppsala universitet 1898—1920. Redan under studentåren lade S. grunden till ett stort privatbibliotek, som så småningom under hans Uppsalatid komtill att omfatta ej mindre än c:a 20,000 band. Då han 1920 lämnade Uppsala för att bosätta sig i Stockholm, donerade han en mindre del av sitt bibliotek till Uppsala universitetsbibliotek. Största delen testamenterade han till Svenska akademien, i vars Nobelbibliotek hans böcker nu är uppställda som en sluten samling. Hans mycket stora vetenskapliga produktion omfattar främst litteratur- och lärdomshistoria, men inrymmer även arbeten i bokväsen såsom »Bidrag till svensk bokhistoria« (1900) och »Den svenska förlagsbokhandelns historia« (1—2, 1923), utgiven som festskrift, vid P. A. Norstedt & Söners förlags 100-årsjubileum. A. Schück: En arbetsmänniska (Min far, 1, 1948). N. P. Schäufelein, Hans Leonhard (ca. 1480 —1540), tysk Træsnitkunstner. S. var Elev af → Dürer og arbejdede i dennes Værksted; han hører til Mestrene indenfor tysk Illustrationskunst i anden Halvdel af det 16. Aarhundrede. Han arbejdede i Nürnberg og Augsburg og illustrerede en stor Mængde Bøger, især Klassikere og liturgiske Værker. Han leverede Træsnittene til → Schönspergers Tryk af Luthers »Neues Testament« (1524). S. var ogsaa knyttet til Kejser Maximillians Udgivervirksomhed, og 20 af Træsnittene i → »Teuerdank« (1517) skyldes S. E. Buchner: Hans Leonhard Schäufelein (Festschrift für M. J. Friedländer, 1927. Schöffer, Peter (ca, 1425—ca. 1502), tysk Bogtrykker. Virkede omkring 1450 i Paris som Haandskriftmaler og Kaligraf, men dukker ca. 1454 op i Mainz, hvor han gifter sig med en Datter af Johann → Fust, der nogle Aar tidligere havde paabegyndt sin Financiering af Gutenberg, i hvis Værksted S. sikkert har været beskæftiget. Efter at Gutenberg som Følge af en Proces med Fust maatte afstaa sit typografiske Materiel til denne, etablerede Fust og S. deres eget Bogtrykkeri, hvori S. utvivlsomt var den drivende Kraft og den, der som tidligere Skriver og Illuminator satte sit kunstneriske og tekniske Præg paa mange af de fremragende Arbejder, der udgik fra dette navnkundige Trykkeri; berømtest af dets Frembringelser er det saakaldte → Mainz-Psalterium (1457) og en pragtfuld 2-Binds Bibeludgave (»den 48-liniede«) trykt i 1462. Fust døde i 1466, og S. drev derpaa Trykkeriet alene, Efter S.s Død videreførtes Virksomheden af hans Søn, Johann S., indtil 1531.