Sylwan — Syv 401 av T. Brunius (1946), »Visor och hymner ur världslitteraturen« (1946), F.Bernadottes »Människor jag mött« (1947), »Svenska psalmer« (1949) och »Satiricon« (1958). Hans illustrationer är intellektuella till sin karaktär och statiska i sin uppbyggnad. R. Hoppe & G. Jungmarker: Svart og vitt, 1947; I. W.Fischerström: Bokens konstnärer, 1950. K. L. Symmetrisk Typografi. I symmetrisk Typografi anordnes Satsen, modsat i → asymmetrisk Typografi, efter en lodret Midterakse. I symmetrisk Typografi sættes saaledes Linierne paa en Bogs Titelside med et symmetrisk → Liniefald, og Tekst og Illustrationer opbygges i rolige harmonisk virkende Grupper. E. D. Systematisk Katalog, den særlige → Bibliotekskatalog, hvori Bøgerne er ordnet ikke efter Forfatter, Stikord e.l., men efter Emne. Systematiske Kataloger, der ogsaa betegnes Realkataloger, kan anlægges alfabetisk efter det Emne, Bøgerne behandler, det saakaldte → Emnekatalog, eller sammenblandet med den alfabetiske Katalog i den saakaldte → Ordbogskatalog (Dictionary Catalogue) eller som en Katalog, hvor Bogtitlerne anbringes i et særligt Klassifikationsskema, arrangeret i Overenstemmelse med Fagenes Opbygning og indbyrdes Sammenhæng. Systematiske Kataloger er sikkert den ældste forekommende Katalogform, idet Katalogen i Oldtid og Middelalder og langt senere var anlagt som en Fortegnelse over Bøgerne, saaledes som de stod opstillet i Bibliotekerne, og saaledes er en Afspejling af den -+ systematiske Opstilling. Der findes talrige Systemer, hvorefter en systematisk Katalog kan anlægges (se Klassifikation) bl.a. → Library of Congress’ Klassifikationssystem, → Halle-Systemet og → Decimalsystemet, men mange Biblioteker foretrækker endnu at anvende deres egen Systematik. P. B. Systematisk Opstilling. En særlig Metode, der anvendes ved + Opstilling af Bøger, i Biblioteker. I Oldtidens Biblioteker stod Bøgerne i Reglen opstillet i de Faggrupper, i hvilke man dengang inddelte Litteraturen; det alexandrinske Bibliotek var f£.Eks. delt i 12 Grupper. Den systematiske Opstillingsmaade var ogsaa den almindelige i Middelalderen og har ligeledes i den nyere Tid været fulgt mange Steder; den er saaledes den gængse i de 26. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. II fleste tyske og amerikanske Biblioteker og i Folkebibliotekerne, hvor Opstillingen følger den i Decimalsystemet udformede Klassedeling. Fordelene ved systematisk Opstilling er særlig iøjnefaldende, hvor Benytterne har Adgang til Bogbestanden (»aabne Hyldere«), men ogsaa i Biblioteker, hvor dette ikke er Tilfældet, har Metoden (→ bevægelig Opstilling) den Fordel, at Værker indenfor samme Fag staar samlet, saa at Ekspeditionen af flere Rekvisitioner indenfor et Fag kan foregaa hurtigere end ved en mekanisk (fast) Opstilling, hvad enten den er alfabetisk, kronologisk eller efter Accessionsnummer (+ numerus currens). Ekspedition i en systematisk opstillet Bogbestand kræver dog et Personale, som behersker den anvendte Systematik, medens man ved fast Opstilling kan lade mindre kvalificerede Medarbejdere ekspedere, men Rekvisitionerne maa i saa Fald være forsynet med Signatur. Systematisk Opstilling kræver, fordi den er bevægelig, springende Numre og mere Hyldeplads, og den medfører Nødvendigheden af en mere grov Systematik i Katalogerne, end hvis man gør disse uafhængige af Opstillingen. Mange Biblioteker er derfor gaaet over til en findelt Systematik i Katalogerne og en Opstilling af Bogbestanden i et begrænset Antal Faggrupper, hvorved Katalogernes Systematik og Opstillingen bliver uafhængige af hinanden. Denne Metode kræver dog Udarbejdelsen af en særlig → Pladskatalog, medens man ved systematisk Opstilling kan benytte den systematiske Katalog som Pladskatalog. G. L e y h: Das Dogma von der systematischen Aufstellung (Zentralblatt für Bibliothekswesen, XXIX—XXX, 1912—13); S.Bløndal: Katalogisering og Opstilling (Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., II, 1927, S. 439 —442); I. S ch u n k e: Die systematische Ordnungen und ihre Entwicklung (Zentralblatt für Bibliothekswesen, XLIV, 1927); G. Leyh: Aufstellung und Signaturen (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933). S.D. Syv, Pe der (1631—1702), dansk Præst og Sprogforsker, Student 1653, Rektor i Næstved 1658, Sognepræst i Hellested 1664. S. vil især blive husket som en central Skikkelse, nationalt sindet og folkeligt rodfæstet, i Renaissancens Modersmaalsdyrkelse; han skrev paa Dansk, mere populært end de fleste, og fik 1683 Titlen Kgl. dansk Filolog (Stillingen har ikke været beklædt af andre). Hans Hovedværker er det alsidige sprogvidenskabelige Arbejde »Betenkninger over det Cimbriske Sprog« 1663, den første danske Grammatik på Dansk 1685, en veludgivet Ordsprogssamling