416 Thiele — Thommessen Han ledede allerede nogle Aar før Faderens Død dennes Trykkeri, og det lykkedes ham trods de vanskelige Tider efter Statsbankerotten at befæste dets Stilling. Et af de kendteste Arbejder, der udgik fra hans Officin er Broderen Just Mathias T.s store Værk »Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker« (1831—50). Efter H. H. T.s Død blev Virksomheden under Navnet H.H. Thieles Bogtrykkeri (et Navn, som Trykkeriet beholdt saa længe det eksisterede) drevet videre af hans Enke, indtil Sønnerne Just 7. (1823— 76) og Andreas T, (1825—1907) i 1846 overtog Driften af Firmaet, der da var i en temmelig daarlig Forfatning. De havde modtaget en grundig typografisk Uddannelse i Tyskland, og under deres dygtige Ledelse gennemgik det gamle Trykkeri en rig Udvikling og blev et af Københavns mest ansete og i teknisk Henseende mest fremskridtsvenlige grafiske Virksomheder. Trykkeriet fik overdraget Udførelsen af en lang Række af Statens Tryksager som fÉ. Eks. Frimærker, Pengesedler og Stempelmærker, og trykte ogsaa en Aarrække de finske Pengesedler; mangfoldige andre Arbejder er ligeledes udgaaet fra dets Presser, saaledes talrige Farvetryk og store videnskabelige Arbejder, til hvis Fremstilling der stilledes særlige tekniske Krav. 1901 overtog Just T.s Svigersøn Søren Wedege Trykkeriet, der endnu nogle Aar derefter beholdt en førende Position. I 1930’rne kom Virksomheden i økonomiske Vanskeligheder, og i 1936 overtog »Københavns Bogtrykkerforening« Trykkeriet, der Aaret efter likvideredes, F. Hendriksen: Det Thieleske Bogtrykkeris 125 Aars Jubilæum (Bogvennen 1894). E. D. Thomesøn, Michel, norsk boktrykker, født i Danmark, innkalt til Christiania av biskop H. Stockfleth, fikk kgl. privilegium som boktrykker der i byen 1656 og kalte seg »Gymnasiets Bogtrykker«. Han tok straks fatt på fortsettelsen av det store arbeidet hans forgjenger hadde hatt med trykningen av Chr. Bangs verk »Postilla Catechetica«, hvis 7. og 8. bind han trykte ferdig henholdsvis i 1660 og 1665. Et annet stort bokverk som han trykte var »Cestus Sapphicus« som kom ut i 1661 og samme år trykte han den engelske poet, Francis Quarles’ »Enchiridion« som var blitt oversatt av Daniel Collins. Så små som forholdene var i Christiania den gang, kunne ikke T, livberge seg og sin familje som boktrykker, Han søkte derfor kongen om et fast årlig bidrag av alle hovedsogn og annekser i Christiania stift, men vi hører intet om hans søknad ble imøtekommet. En tid hadde han hatt en god kunde i forlagsbokhandler Hans Hoff, men da denne opprettet sitt eget trykkeri i byen, måtte T. gå rettens vei for å få ham til å stanse sitt ulovlige foretagende. Et betydelig arbeide fikk han likevel i denne vanskelige tiden, Det var trykningen av Dorte Engelbrechtsdatters populære »Siælens Sang-Offer« i 1678, I 1688 sluttet T. avtale med Hans Hoffs svigersønn, boktrykker Wilhelm Weidemann i Fredrikshald om å komme til Christiania og overta trykningen av større bøker, mens T. selv bare ville trykke offentlige forordninger og små aksidensarbeider, I 1690 var T, borte, men vi kan ikke si bestemt når han døde, fordi han ikke er nevnt i kirkebøkene. O.A.Øverland: Den norske bogtrykkerforening, 1884—1909, 1909, s. 10—13; H.L.Tveteráås: Den norske bokhandels historie, I, 1950, s. 36, 54—55. H. F. Thommessen, Ola (Olaus) Anton (1851—1942), norsk pressemann; født i Borre i Vestfold, der faren var småbruker, avisgutt i »Gjengangeren« (Horten), student fra Heltbergs skole i Kristiania, journalist i »Dagbladet« 1875, i »Verdens Gang« 1876, cand. jur. 1877, redaktør av »V. G.« 1878 til 1910, da han kom i konflikt med eierne av bladet og tok avskjed i protest sammen med hele redaksjonsstaben. Han startet nå sin egen avis »Tidens Tegn« som han redigerte til 1917 da han overlot den til sine to sønner. T. var en fremragende avisleder og en særpreget skribent, alltid kampglad og frihetselskende, en skarp polemiker med en sjelden sans for den poengrike replikk, en lederskribent med sterke kulturelle interesser som kunne gi sine artikler en knapp og konsis form slik at leserne oppfattet meningen, Det var disse egenskapene som på kort tid bragte hans aviser frem i forreste rekke med stor utbredelse overalt i landet. Det var i hans aviser intervjuet fikk sitt gjennombrudd gjennom fremragende skribenter som maleren Chr. Krohg og journalist Sven Elvestad, Gjennom det typografiske »Oppslaget« med store spalteoverskrifter skapte T. også noe helt nytt i norsk presse og ga den et »ansikt« som gjorde slutt på det stereotype og kjedelige utseende avisene hadde hatt før. I sine senere år var O.T, mest opptatt av litterære sysler og ga da ut flere bøker. O.Rsøgeberg: Store norske journalister, 1957. H.F.