Thott— Thouvenin 419 neca-Oversættelse, der udkom 1658 og ogsaa i ydre Henseende er et særdeles monumentalt Værk. Hun oversatte endvidere bl. a. Epiktet og fra Engelsk, Fransk og Spansk en Række teologiske Værker, ligesom hun skrev Fortalen til og supplerede Moderen, Sofie Belows Slægtebog (nu i Rigsarkivet). En Del af hendes Manuskripter er gennem Svigerinden Anne → Giøe naaet til Karen → Brahes Bibliotek. Birgitte Thott levede en stor Del af sit Liv paa Turebyholm i Østsjælland, men flyttede, da Gaarden ødelagdes af Svenskerne, til Sorø, og hele — eller Hovedparten af — sin sikkert fortræffelige Bogsamling, skænkede hun til Akademiet dér, sammen med hvilket den brændte i 1813. Enkelte af hendes Bøger findes dog endnu bl. a. i det kgl. Bibliotek. L.Nielsen: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne, I, 1936. P.B. Thott, O t t o (1703—85), dansk Bogsamler. Embedsmand. Foretog i sine unge Aar som et Led i sin Uddannelse til Embedsmand i Statsadministrationen en længere Udenlandsrejse og paa denne lagde han Grunden til sin Bogsamling. Det sikkert ikke ubetydelige Bibliotek han havde samlet indtil 1728 gik imidlertid til Grunde ved Københavns Brand, men i Løbet af faa Aar havde han igen samlet en stor Bogsamling. 1763 erhvervede T., der som Ejer af bl.a. Gaunø var Sjællands største Godsbesidder og var avanceret til Oversekretær i Danske Cancelli, det store Danneskiold-Samsøeske Palæ paa Kongens Nytorv i København (den nuværende Franske Ambassade), og i Palæets Gaard lod han opføre en stor Biblioteksbygning, der foruden Bøgerne rummede T.’s store Samlinger af Mønter, Naturalier o.1. samt Dele af hans enestaaende Malerisamling. T., der endte sin Embedskarrière som Geheimstatsminister og desuden som Patron for Universitetet, Skoleherre for Herlufsholm, Præses i Videnskabernes Selskab og Indehaver af mange andre Tillidshverv, spillede en Rolle i Tidens Kulturliv, nærede en levende Interesse for alle Litteraturens Omraader, og han samlede sig i Aarenes Løb takket være sin Samleiver og sine udstrakte Forbindelser til det europæiske Bogmarked det største Privatbibliotek, der nogensinde har været i Danmark. Biblioteket, der kunne maale sig med Europas bedste, var anlagt med ligeligt Hensyn til det bibliofile og det universelt-videnskabelige og naaede en Størrelse paa ca.140,000 Numre eller ca. 200,000 Titler. De kostbareste 27* Dele var den ogsaa paa illuminerede Middelalderhaandskrifter meget rige Haandskriftsamling paa ca.4000 Nr. samt den store Palæotypsamling (Tryk ældre end 1530) paa ca. 6,000 Bd., hvilke begge testamenteredes det kgl. Bibliotek, der derved fik den største Donation i dets Historie. Resten af Biblioteket solgtes 1786—92 ved en Række Auktioner, men indbragte kun ca, 25,000 Rdl., og Nettoudbyttet til Boet blev kun ca, 8500 Rdl. Det kgl. Bibliotek erhvervede ved Auktionerne ca. 50,000 Bind. Auktionskatalogen var i 6 Bind (11 Dele) og som Bd.7 udgaves 1795 en Katalog over de til det kgl. Bibliotek testamenterede Samlinger. E.C. Werlauff: Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek, 2. Udg., 1844; P.Birkelund: Det Thottske biblioteks sidste dage (i: Fra de gamle Bøgers Verden (Firmaet H. H. J. Lynge 8 Søns Jubilæumsskrift), 1953). P.B. Thou, Jacques-Auguste de (1553— 1617), fransk Bogsamler, Statsmand., Fra sin Fader Christophe de Thou arvede T. en mindre Bogsamling, som han i Aarenes Løb forøgede til ca. 8000 Bind og 1000 Haandskrifter, et for sin Tid stort Antal. Det var et udpræget Brugsbibliotek, men rummede ogsaa en Del bibliofile Sjældenheder; fra Faderen havde T. bl.a. overtaget fem Grolierbind. Samlingen forblev i Slægtens Eje i to følgende Generationer, og blev i 1669, da den var vokset til over 13,000 Bind, af T.s Sønnesøn, Jacque Auguste, solgt ved Auktion. En Del af Bøgerne er endnu bevarede i private og offentlige Samlinger, og mange af Bindene er let kendelige paa T.s Vaaben-Superexlibris med de tre Hvepse og Monogrammet IADT. H.Harrisse: Le Président de Thou et ses descendants et leur célébre bibliothéque, 1905; G.A.E.B og e n g: Die grossen Bibliophilen, I, 1922, S. 102—05. E. D. Thouvenin, Joseph (1790—1834), fransk Bogbinder, Var Elev af + Bozérian l'aîné og begyndte selvstændig Virksomhed i 1813. Ligesom sin Læremester dyrkede han de →→ pladetrykte Bind og Dekorationen er som hos Bozérian ofte i en streng klassisk Stil. En særlig Bindtype, → Katedralbind, tilskrives almindeligvis T., men iøvrigt spænder hans Dekorationer over et vidt Stilomraade. Han vár en teknisk overordentlig dygtig Bogbinder, og hans Indbindinger er af høj Kvalitet; karakteristisk er hans faste Bogblokke med de næsten flade Rygge. Fra hans Værksted udgik aarligt ca. 3000 Bind, og han talte mange af Tidens kendte Bibliofiler blandt sine