494 Vasa stadsbibliotek — Wechtlin ett 1863 upprättat »folkbibliotek«. Det gemensamma stadsbiblioteket var tidigare inrymt bl.a, i stadshuset, men har sedan 1936 egen byggnad i förbindelse med landskapsarkivet. Bokbeståndet utgjorde 1958 c:a 80,000 band och utlåningen uppgick till c:a 240,000 volymer. Biblioteket har 4 filialer. W. Mellberg: Piirteitä Vaasan kaupunginkirjaston esihistoriasta (Drag ur Vasa stadsbiblioteks förhistoria) (Pynnisen perintö, 1946). H.K. Wasenius, Gustaf Otto (1789—1852), finländsk bokhandlare och tryckeriägare. Efter att ha idkat handel i födelsestaden Tavastehus etablerade sig W. 1817 i Helsingfors och blev snart en av stadens ledande köpmän och industriidkare; från 1821 svensk-norsk vicekonsul, Han grundade 1823 den ännu existerande Waseniuska bokhandeln och antogs 1834 efter F. A. Meyer till universitetsbokhandlare. Ar 1828 anlade W. ett boktryckeri, som särskilt under P.» Widerholms faktorstid utmärkte sig för sin eleganta typografi; här trycktes bl.a. den av W. grundade och förlagda »Helsingfors Tidningar« (1829—66), som under redaktion av Z.Topelius (från 1841) blev landets mest lästa tidning. År 1839 tillkom ett stentryckeri, som leddes av A.W. Welin; dess förnämsta arbete var G. A. Kajanus’ vapenbok (1840—43). W. sålde 1842 boktrykeriet till sin faktor A. W.Gröndahl och 1845 stentryckeriet till F. O. Liewendal. C.-R. G. Vasenius, Valfrid (1848—1928), finsk bibliotekarie och litteraturhistoriker, son till G. O.→ Wasenius. Var anställd i Helsingfors universitetsbibliotek från 1871, vicebibliotekarie från 1892 till 1901, professor i litteraturhistoria 1902—1908. Utgav 1878 bibliografien »Suomalainen kirjallisuus — La littérature finnoise 1544—1877«, samt senare 5 supplement därtill för perioden 1878—1900. Han bidrog även i utgivandet av »Svensk bokkatalog 1866 —75«. K.-E. H. Vatikanbiblioteket. Bibliotheca Apostolica Vaticana kan føre sin Historie helt tilbage til Antikken, men den egentlige Grundlægger af det nuværende Vatikanbibliotek er Pave Nikolaus V (1447—55), der indrettede et Scriptorium og paabegyndte en systematisk Indsamling af Haandskrifter og bl. a. efter Konstantinopels Fald erhvervede Dele af det derværende kejserlige Bibliotek. Ogsaa de følgende Paver interesserede sig for Bibliotekets Udvikling, og Sixtus V (1585 —90) lod Domenico Fontana indrette den nuværende Pragtsal, 1623 indlemmedes det berømte Heidelberg-Bibliotek, det saakaldte Bibliotheca Palatina, i sin Tid det protestantiske Tysklands rigeste Bibliotek, som Feltherren Tilly erobrede (en Del blev i det 19, Aarhundrede tilbagegivet Heidelberg), 1690 Bibliotheca Regina, Dronning → Kristinas berømte Bibliotek og i det 18. Aarhundrede bl. a. det store Bibliotheca Ottoboniana, der har Navn efter Kardinal P. Ottoboni, den senere Pave Alexander VIII. Under Pave Leo XIII (1878 —1903) paabegyndtes, ledet af den fremragende Bibliotekar, Kardinal Franz → Ehrle, en fuldstændig Reorganisering af Biblioteket, hvilket bl. a. indebar en Nykatalogisering af de enestaaende Haandskriftsamlinger, samt at Biblioteket blev offentligt tilgængeligt. I det 20. Aarhundrede er Biblioteket blevet forøget bl. a. med Indlemmelsen af flere Privatbiblioteker og under Pave Pius XI (1922—39), der under sit borgerlige Navn Achille Rati før sin Pavetid havde været Leder af Biblioteket, paabegyndtes i 1928 med Støtte af Carnegie Foundation og ved Hjælp af amerikanske Bibliotekarer en Nykatalogisering af den trykte Bogbestand. Den ved denne Lejlighed udarbejdede Katalogkode fra 1931 (3. Udg. 1949; ogsaa oversat til engelsk og fransk) har fundet udstrakt Anvendelse Verden over. Vatikanbiblioteket, der nu rummer ca. 1 Mill, trykte Bøger, 8000 Inkunabler og 62,000 Bind Haandskrifter foruden andre Specialsamlinger, er et af Verdens rigeste Biblioteker og med Hensyn til Indretning og Administration et af Verdens bedste. F. Ehrle: Historia bibliothecae Romanorum pontificium, I, 1890 (Supplement 1947); I. C arini: La biblioteca Vaticana, 1892; J. L. Heiberg: Bibliotheca Apostolica Vaticana (Aarbog for Bogvenner, I, 1917); E. T i sseranta. T. W. Koch: The Vatican Library, 1929; Annuario delle Biblioteche italiane, 2. ed. III, 1959 (med Litteraturhenvisninger). P. B. Wechtlin, Hans (født omkr. 1485), tysk Illustrationstegner. Maler. W. vides at have været virksom i Strasbourg 1506—26, og det antages almindeligvis, at han før 1506 arbejdede i Nürnberg hos Albrecht Dürer, af hvem han var stærkt paavirket i sin Stil. Han, der sammen med Kunstnere som Hans → Holbein og Hans Baldung Grien var en typisk Repræsentant for Overgangstiden mellem Gotik og Renæssance, har tegnet Forlæg til talrige Træsnit. Hans Hovedværk er et Passionale, trykt i Strasbourg i 1508 i en tysk og en latinsk Udgave, med 38 Tegninger af W, — W. var en af Pionererne indenfor Farvetræsnittet, og flere