Wimmer — Winding 509 med høje Udmærkelser og indflydelsesrige Tillidshverv i stort Tal. I hans Uddannelsesaar var Tiden netop moden til at overføre den sammenlignende Sprogforsknings Metoder paa nordisk, og med Rask som det store Forbillede skrev W. en Række Arbejder af stor Klarhed og Lærdom og delvis skelsættende Betydning. Allerede i 1870erne førtes han imidlertid ind paa Specialet Runologi, og hans betydelige Monografier og især det paa mesterlige personlige Læsninger af samtlige danske Runeindskrifter baserede Monumentalværk »De danske Runemindesmærker« i fire Foliobind 1895—1908 hører i Kraft af Metode, Skarpsind og Klarhed til de mest beundringsværdige Værker i nordisk Filologi. Efter Afslutningen af dette Storværk indstillede W. sin Forskning og 1913 solgte han det meste af sin fortrinlige Bogsamling. Katalogen (udarbejdet af Lauritz Nielsen og R. Paulli) er paa 12,185 Numre (incl. det ikke solgte, se nedenfor), hvoraf 3% efter W.s eget System er katalogiseret som Sprogvidenskab (hvorunder Litteratur) og afspejler hans Ungdoms Alsidighed, omend naturligvis det nordiske Omraade er særlig bredt og dybt repræsenteret. Paa en Række Omraader indeholdt Samlingen Ting af stor Raritet, og Priserne var gode. Kærnen af Samlingen, nemlig Bøger, Særtryk og Arbejdsmateriale vedrørende Runologi, herunder alle W.s Papaftryk og Magnus-Petersens Tegninger af Runestene, samt en Del Breve, Papirer o.lign., overgaves imidlertid det kgl. Bibliotek, hvor det under Navnet → Collectio Runologica Wimmeriana (trykt Fortegnelse ved Lauritz Nielsen, 1915) stadig bevares som en Særsamling, der staar aaben for Benyttelse og for Tilvækst. L. Nielsen: Ludv. Wimmers runologiske Samling (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, II, 1915); K. F. Plesner: Danske bogsamlere i det 19. århundrede, 1957. Erik Dal Winchesterskolen eller Winchesterstilen. Bruges i visse Tilfælde som et Synonym til + Angelsaksisk Bogkunst, idet Klostret Hyde Abbey eller New Minster i den kongelige Residensstad Winchester i Hampshire i 2. Halvdel af det 10. og Begyndelsen af det 11. Aarhundrede var Centrum for en Renaissance i engelsk Bogkunst. Fra Winchesterskolen kendes en Række Pragthaandskrifter med karakteristiske Ornamenter og Miniaturer. Hovedvægten lægges ikke paa Initialerne, men paa brede Billedrammer med Rosetter, Guldlister, hvorover yppigt Rankeværk vokser som Espalier. Miniaturernes Figurer gestikulerer ikke alene med Arme og Ben, men ogsaa med Hals og Hoved, og Bevægelserne er ofte ganske manierede. I Stilen indgaar mange forskellige Elementer, bl.a. skandinaviske, men ikke irske; Skriften er karolingisk præget. Af Winchesterskolens Mesterværker kan nævnes Kong Edwards Privilegier af 966 fra New Minster (nu i British Museum), St. Aethelwold Benedictionale, (udg. i Fascimile 1910), der er i privat Eje og to liturgiske Pragthaandskrifter, et Missale og et Benedictionale, som formentlig har tilhørt Biskop Robert af Jumièges (begge findes nu i Rouen). Desuden kendes flere Evangeliarer i Winchesterstilen, hvoraf et findes i det kgl, Bibliotek i København (GI. kgl. Samling 10, 2°). Den berømte Winchester-Bibel fra o. 1150 er fremstillet i Winchester, men tilhører en senere Periode end den egentlige Winchesterstil, den romanske. G.F. Warner a. H. A. Wilson: The Benedictional of Aethelwold, 1910; O. Homburger: Die Anfänge der Malerschule von Winchester, 1912; Greek and Latin Illustrated Manuscripts, X—XIII Centuries in Danish Collections, 1921; E. G. Millar: English Illuminated Manuscripts from the 10th to the 13th Century, 1926; W. Oakeshott: The Artists of the Winchester Bible, 1945. P.B. Winding, Jens Christensen (1704— ?), norsk boktrykker, født i København, Han fikk svennebrev omkring 1725.1 1738 søkte han kongen om tillatelse til å opprette trykkeri i Trondhjem, hvor man enda ikke hadde en slik innretning. Byens magistrat tvilte på at en mann »af saadan profession« kunne »subsistere« på stedet, da det ikke forefalt noe »som formodentlig behøves at skulle trykkes«. Det eneste var at man ved dødsboauksjoner kunne ønske å få trykt kataloger til distribusjon, men ellers ville det bare bli tale om trykke småsaker som auksjonsplakater, brude-lik- og lykønskningsvers o.l, I 1739 fikk likevel W. kgl. privilegium som boktrykker i Trondhjem og høsten samme år hadde han trykkeriet ferdig og kunne sende ut i trykken noen bønner som bispen og prestene i byen pleide å be før prekenen om søndagene. W. var en driftig mann og viste snart at de pessimistiske betraktninger magistraten førte i marken ikke holdt stikk. Hver uke sendte han ut en periodisk publikasjon, som han kalte »Trykte Sager« og som publikum kunne abonnere på for 6 ort årlig. I denne publikasjonen, som minnet meget om de senere adressebladene, trykte han av de plakatene, vers og annet som han sendte ut separat fra trykkeriet. Da så adresseavisen begynte i Trondhjem i