516 Wolfen — Worm dennes Rejser bl.a. til Italien, og han benyttede overalt, han kom frem, Lejligheden til at indkøbe Bøger ogsaa til sit store Privatbibliotek, En Del af dette bortsolgtes 1713 (trykt Katalog), men Hovedmassen, ca. 3000 Numre, solgtes efter hans Død til ret høje Priser. Han ejede bl.a. flere Inkunabler og middelalderlige Haandskrifter, saaledes et gennemillustreret Dante-Manuskript fra 14. Aarhundrede (Thott 411, 2°, Kgl. Bibl.). → Gram og → Thott købte ivrigt paa den Wolfenske Auktion, og derved er en Del af hans Samlinger naaet til det kgl. Bibliotek. P. B. Wolgemut, Michael (1434—1519), tysk Tegner og Maler. Var Lærer for Albrecht + Dürer og fik med sine Tegninger stor Indflydelse paa den Nürnbergske Træsnitkunsts Udvikling. Leverede Tegninger til bl.a. et Hovedværk i det 15. Aarhundredes tyske Bogkunst: »Schatzbehalter der wahren Reichtümer des Heils und der ewigen Seligkeit« fra 1491, hvori findes 96 store Træsnit. Sammen med sin Svigersøn Wilhelm Pleydenwurff er han Mester for den billedlige Udsmykning af + Schedels Weltchronik (1493), Inkunabeltitidens største illustrerede Værk. W. tegnede endvidere Illustrationer til en Række liturgiske Tryk. F. J. Stadler: Michael Wolgemut und der Nürnberger Holzschnitt, 1913; M. G eisberg: Geschichte der deutschen Graphik vor Dürer, 1939. P. B. Volumen er det latinske Fagudtryk for Bogrulle; bruges nu paa flere Sprog som Benævnelse for Bind af et litterært Værk. E. D. Worde, Wynkyn de (død 1534 eller 1535), engelsk Bogtrykker. W., der var indvandret til England fra Tyskland, arbejdede som Medhjælper hos William → Caxton, Englands første Bogtrykker, hvis Virksomhed han efter dennes Død videreførte. Blandt W.s Tryk skal nævnes en Legenda aurea-Udgave (1493) (og hans tidligst kendte Bog der er forsynet med Trykkermærke) og en engelsk Oversættelse af Bartholomaeus Anglicus »De proprietatibus rerum« (1496) der regnes for hans smukkeste Arbejde og er den første Bog trykt paa engelsk-fremstillet Papir. W. hvis Frembringelser gennemgaaende ligger paa et trykteknisk ret jævnt Niveau var overordentlig produktiv, og fra hans Officin udsendtes mellem 700 og 800 Bøger, hvoraf en stor Del dog var Optryk. H.R.Plomer: Wynkyn de Worde and his contemporaries, 1925. E. D. Worm, Christen (1672—1737), dansk Bogsamler, Teolog. Foretog 1695—98 en Studierejse til Nederlandene og England og han fik, inspireret af bl,a. Vennen, Bogsamleren Fr. Rostgaard, Lejlighed til at forøge sin sikkert allerede da store Bogsamling, hvoraf en Del var arvet fra Faderen Willum → Worm, det kgl. Biblioteks Overbibliotekar 1671—1704, og fra Farfaderen, Oldgranskeren Ole Worm. 1711 blev W, Sjællands Biskop og fortsatte med at forøge Biblioteket, men en stor Del af det gik til Grunde ved Københavns Brand. Hvor stort Tabet var, vides ikke med Sikkerhed, men saavidt angaar Manuskriptsamlingen, der var paa flere Hundrede Numre, og hvori gammel dansk Ret, dansk Historie og Kirkehistorie var særlig godt repræsenteret, gælder det, at W. før Branden havde skilt sig af med en meget stor Del af den, maaske den hele. Givet er det, at Árni → Magnússen fra W. direkte eller indirekte erhvervede over en Snes meget betydningsfulde Manuskripter, saaledes Codex Wormianus af Snorres Edda, + Codex Runicus af Skaanske Lov, et Haandskrift af Olaf den Helliges Saga fra 14. Aarh., Jydske Lov fra ca. 1300 m.fl. Endvidere var en Del af W.s Haandskrifter, saaledes bl. a. Anders Sørensen Vedels historiske Samlinger kommet i Rostgaards Eje, og paa hans Auktion i 1726 solgtes en Række af dem; Køberne var bl.a. Karen → Brahe, → Danneskiold- Samsøe og Hans → Gram, og fra de to sidste naaede Manuskripterne til det kgl. Bibliotek, Ogsaa i Rostgaards Haandskriftdonation til Universitetsbiblioteket (nu i det kgl. Bibliotek) findes Worm’ske Haandskrifter i betydeligt Tal. E.Jørgensen: Biskop Christen Worms Manuscriptsamling (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, VI, 1919). P. B. Worm, J e n s (1716—90), dansk Skolemand og Leksikograf, Som Student paavirkedes W. især af sin Præceptor Hans → Gram, der lod ham benytte sin store private Bogsamling. Han har formodentlig her faaet Smag for de litterærhistoriske Undersøgelser, som han senere fortsatte, efter at han 1740 var ansat ved Aarhus Katedralskole, hvis Rektor han blev 1752. Trods Skolearbejdet og megen udadvendt Virksomhed — det lykkedes ham bl.a. at gennemføre en ny Skolebygning — fortsatte han under vanskelige Forhold og uden Adgang til større Biblioteker sine Forarbejder til det første danske Forfatterleksikon »Forsøg til et Lexicon over danske, norske og is-