Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Tungsindig sér den mod det døde år,
og vandet drypper af de våde trær, —
en vinter mat og syg af mange sår, —
således ender hver en mands begær.
En sang om døde åsyn. — Glemte bråt;
af syn, af sinde; findes ej af mand. —
De svandt, som lyset svinder hen i nat,
de går og græder på en øde strand.
Der sés ej sæd og ingen plovdyrs spand,
der ånder dagen kort i angstfuld færd,
og gennem glasset sukker tidens sand; —
således ender hver en mands begær.
En sang om megen glæde. Livets lød
og glædens åsyn længst er mat og slidt,
og for din fod er støv og stubbe strø’d,
og onde uvejr har dig brændt og bidt.
Og hvor det røde var er blodløst hvidt,
hvor sandhed sad, der stinger løgnens sværd,
hvor dagen lyste, farer natten frit, —
således ender hver en mands begær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
