Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalypsos Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
fik kun sans for dådens avner: heldet.
Blev ej viljens sæd til korn og kød,
selv om hobens eget uvid fælded
åndens ymper, brused deres dadel:
»al din visdom avled tab og skam!« —
bar end tanken samme hvide adel.
Dog, hvad ænser himlen hund, der bjæffer?
De får ej på sjælens billed ram, •
vidt fra mærket deres pile træffer. —
Å, jeg ser dem. Ud af mulmet vælder
sky forbi, som mangeføddet kryb
vrimler gråt i fugtig kåg og kælder,
åsynsminder: mund, der aldrig æsked
kvalfuld svar på livets gåders dyb,
hovmodstive øjne, kind, der mæsket
selvglad bær sit tegn som træl for dorske
krøbling-sjæles drifter, mænd, som ej
åndens skarpe hunger drev at forske
verdens højfjæld, unge læbers dumme
lede grin, og én, der slidt og bleg
følte længst sin mande-røst forstumme.
Bort fra dem og deres! de, der kvæler
nutids store sind i trægheds sand,
mens for visne tankers lig de knæler!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
