Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalypsos Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
nægted, må jeg sorgfuld nævne: Døden
ej de gæve skåner, men de fejge.
Hvo af dem, jeg fulgtes med, blev frelst?
Græsset suser gult om deres leje,
havets kryb i brynets hvælving bygger,
sandet stivner kruset der, hvor før
livet kresed. Kun de tavse skygger
breder armen ud; af længsel listed
de sig lønlig gennem nattens dør.
Ak, hver bro imellem os er bristet.
Han, hvis tale lød, som sølvet runger *
dybt og rent, er stum, og han, hvis spot
gav den mætte latter nyfødt hunger,
smiler nu kun tyst med hvide tænder.
Al vor ungdoms rige guld blev gråt;
dyre timer ødtes; angren brænder
nu for sent: hvi søgte jeg så sjælden
eders åsyns lys i livets gry —
det gør sindet tåretungt i kvælden.
En især jeg savner; hvorfor skulde
han, der elsked solens lue, fly,
årle fældet, ind i dødens kulde?
Ven! jeg ser dig, som da først vi begge
dristig hasted mod den brede sø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
