Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
hans far sig, med en meget alvorlig og bekymret mine, til mig
med folgende ord:
«Unge mand, De burde aldrig gaa tilsjos igjen, men opfatte
dette som et klart og tydelig tegn paa at De ikke er bestemt til at
bli sjømanet.»
«Men De da, herr kaptein,» sa jeg, «vil De heller ikke gaa til
sjos igjen?» _
«Det er en anden sak,» sa han, «for mig er det et livskald og
derfor en pligt; men da De bare har gjort denne reise paa prove,
saa kan De se hvilken forsmak himlen har git paa, hvad De
har ivente, dersom De fremturer i Deres forsæt. Maaske har alt
dette hændt os for Deres skyld, og ligner Jonas i skibet frå Tarsis.
Sig mig nu hvem De er og hvorfor De gik tilsjos.»
Jeg fortalte ham da en del ’av min historie, hvorefter han
utbrot i folgende lidenskabelige ord:
«Hvad har jeg dog gjort, siden et saadant ulykkesmenneske
er kommet ombord paa mit skib? Ikke for tusend pund vilde jeg
anden gang sætte min fot paa et skib sammen med Dem.»
Dette var nu ganske visst kim et ptbrudi av hans heftige sind,
som endnu stedse var ophidset ved folelsen av det tap han hadde
lidt, og gik videre end hans stilling til mig gav ham ret til. Men
ogsaa senere talte han meget alvorlig med mig og opfordret mig
til at vende tilbake til min far og ikke en gang til friste forsynet
til min egen fordærvelse; jeg kunde jo nu se en himlens haand
som tydelig var mig imot. ’Og saa la han til:
«Vær viss paa det, unge mand, at hvis De ikke vender tilbake,
da vil De, hvor De saa drager hen, bare mote ulykker og skuffel
ser, indtil Deres fars ord har stadfæstet sig paa Dem.»
Straks efter skiltes vi, ti jeg svarte ham ikke stort; jeg har
aldrig set ham siden, og vet ikke hvor han reiste hen. Hvad mig
seiv angaar, reiste jeg, da jeg hadde nogen! faa penger i lommen,
over land til London, og hadde her, saavelsom imderveis, mange
kampe med mig seiv om valget av min livsvei, enten jeg skulde
reise hjem eller gaa tilsjos.
Med hensyn til hjemreise satte skamfolelsen sig imot de bed
ste indskydelser som kom mig i sinde; jeg maatte straks tænke
paa hvorledes jeg vilde bli til latter for! folk i nabolaget, og at
jeg maatte skamme mig ikke alene for mine forældre, men ogsaa
for alle andre mennesker. Jeg har ogsaa siden ofte lagt merke
til, hvor urimelig og überegnelig menneskenes sindelag i almin
delighet er, især ungdommens, like overfor fornuften, som dog
skulde lede dem i slike tilfælde; de skammer sig.nemlig ikke for
at synde, men vel for at angre sin synd, ikke for en handling der
vil ha til folge at de med rette regnes for narre, men derimot for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
