Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
seilduk som jeg skar til rette, og bragte alt i god behold til stran
den. —
Næste dag gjorde jeg endnu en reise, og efter at ha ryddet ski
bet for alt som kunde bæres og var let at haandtere, tok jeg fat
paa det sværeste taugverk. Det store ankertaug skar jeg op i
stykker som jeg kunde orke, og fik saaledes to kabler og en trosse
bragt i land og desuten alt flytbart jerngods. Efter at ha saget
ned sprydseilraaen og mesanraaen og likesaa alt træverk som
kunde brukes til en stor flaate, ladet jeg denne med alt det nævnte
gods og stette fra. Men nu begyndte min gode lykke at bli mig
utro, for denne flaate var saa tungvindt og overlæsset at jeg efter
indfarten i den lille bugt hvor jeg hadde bragt mit øvrige gods i
land ikke var istand til at styre den saa hændig som de tidligere,
— den veltet, og jeg og hele min ladning faldt i vandet. For mig
seiv var ulykken ikke stor, ti jeg var nær ved stranden; men av
min ladning gik størsteparten tilbunds, navnlig alt jernet som
jeg hadde ventet mig stor nytte av. Da flodtiden var forbi, fisket
jeg dog størsteparten av taugverket i land, endogsaa en del av
jernet, om end med usigelig møie, ti jeg maatte være glad til om
jeg kunde naa det ved at dukke, og det mattet mig dygtig ut. Men
ogsaa efter dette uheld gik jeg hver dag ombord og tok med mig
alt som jeg kunde faa fat paa.
Jeg hadde nu været tretten dage i land, hadde besøkt skibet
elleve ganger og ført bort alt som et par hænder kunde raade bugt
med. Og hadde veiret holdt sig rolig, tror jeg virkelig jeg skulde
ha bortført hele skibet stykke for stykke. Men da jeg gjorde mig
færdig til at gaa ombord for tolvte gang, merket jeg at det be
gyndte at blæse op. Allikevel drog jeg ved lawandstid ut til
skibet, og skjønt jeg nu mente jeg hadde gjennemsokt kahytten
saa grundig at intet mere kunde findes der, opdaget jeg dog et
vægskap med skuffer hvor i en av dem jeg fandt et par barber
kniver, en stor saks og et dusin gode kniver og gafler; i en anden
omtrent 36 pund sterling i guld, dels i europæisk, dels i brasili
ansk mynt, samt nogen pjaster, dels i guld, dels i sølv.
Jeg maatte rigtig smile ved mig seiv ved synet av disse penge.
«Elendige skrap!» sa jeg, «hvad nytte er der i dig? Du fortjener
ikke engang at tages op fra gulvet. En av disse kniver er mere
værd end hele denne dynge; jeg kan ikke bruke dig tilnoget; bli
hvor du er og gaa tilbunds som en skabning hvis liv ikke er
redning værd.» Efter nærmere overveielse tok jeg dem allikevel
med, idet ieg tullet dem ind i et stykke seilduk. Jeg hadde nu i
sinde at bygge en ny flaate; men under forberedelserne hertil saa
ieg at himmelen var blit overtrukket, vinden tok til at bli ster
kere og efter et kvarters forløp blæste der en stiv kuling fra land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
