Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
den. Men medens jeg gjorde mig seiv niodløs ved saadanne tan
ker, faldt det mig ind at jeg stadig henvendte mine tanker paa
redningen fra min største elendighet og derved hadde tapt av
syne den redning jeg allerede hadde opnaadd, og kom derved til
at stille mig sch" folgende sporsmaal: Er jeg da ikke paa en
vidunderlig maate blit frelst fra sygdommen, fra den ulyksalig
ste stilling som kan gives, og som for mig var saa skrækkelig, og,
har jeg været tilstrækkelig opmerksom paa dette? Hadde jeg
gjort min skyldighet. Gud hadde reddet mig, men jeg hadde ikke
prist ham derfor, hadde ikke erkjendt min helbredelse som en
redning og ikke takket derfor; hvorledes kunde jeg da nu vente
en endnu mere omfattende redning? Denne betænkning rørte mig
nu dypt, og saa knælte jeg ned og takket Gud hoilydt for min
redning fra sygdommen.
Den 4. juli. Om morgenen tok jeg atter fat paa min bibel.
Jeg begyndte paa det nye testamente og læste deri med alvor,
gjorde mig det ogsaa til en pligt at læse deri en stund hver mor
gen og aften, dog ikke saaledes at jeg fastsatte et bestemt antai
kapitler, men kim saa længe som mit sind tilskyndet mig dertil.
Og det varte ikke længe efter at jeg hadde git mig til at læse
denne bok, før jeg merket at mit hjerte blev dypere og oprig
tigere overbevist om mit forlopne livs slethet. Indtrykket av min
drøm blev gjenvakt, og de ord: «Alt det har ikke bragt dig til
at angre», randt mig alvorlig i hv, og jeg bad Gud inderlig om at
lære mig at angre. Da traf det sig likesom ved en Forsynets til
skikkelse, at jeg netop den samme dag ved min læsning i bibelen
støtte paa følgende ord: «Ham har Gud ved sin hoire haand op
høiet til en fyrste og frelser for at give Israel bod og syndernes
foiiadelse.» Jeg lot boken falde paa gulvet, og med hjerte og
hænder loftet mot himlen ropte jeg hoit i et slags glædesutbrud:
«Jesus, du Davids son, Jesus, du ophoiede fyrste og frelser, giv
mig et bodfærdig hjerte!
Det var forste gang i hele mit liv at jeg bad i ordets sande
betydning; ti nu bad jeg i Meisen av min stilling og i en sand,
fra bibelen hentet utsigt til forhaabning, grundet paa opmuntring
ved Guds ord, og først fra denne stund, kan jeg sige, begyndte
jeg at haabe at Gud vilde bønhøre mig.
Nu forstod jeg ogsaa først ret de før nævnte ord: «Kald paa
mig i nøden, saa vil jeg utfrie dig, og du skal prise mig» — i en
betydning som var forskjellig fra den hvori jeg før hadde tat dem.
Ti dengang forstod jeg ordet utfrie kun som utfrielse fra mit fan
genskap; ti skjønt jeg frit kunde gaa omkring paa min o, saa
var den dog for mig et fængsel, og det i ordets aller’værste be
tydning; men nu vænnet jeg mig til at gi det en anden mening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
