Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
op ler, grave det frem, kna det, bære det hjem og bearbeide det,
efter to maaneders arbeide ikke fik færdig mere end to store
stygge lertingester som jeg knapt nok kunde kalde krukker,
ster som jeg knapt nok kunde kalde krukker.
Da nu solen hadde stekt dem meget haarde og tørre, løftet jeg
dem ganske forsigtig op og satte dem i to flettede kurver som
jeg netop hadde laget til det bruk, forat de ikke skulde gaa istyk
ker, og da der blev litt plads igjen mellem krukken og kurven,
dyttet jeg det’ til med ris- og byghalm. Da disse krukker altid
stod tørre, var det min hensigt deri at forvare mit tørre korn, mulig
ogsaa melet, naar kornet var knust.
Skjønt jeg hadde hat saa meget uheld under forarbeidelsen
av rummelige lerkar, hadde jeg dog bedre held med at lage en
del mindre ting, saasom smaa runde potter, flate skaaler, hanke
krukker og andet som mine hænder kunde gi sig i kast med, og
solheten brændte det alt merkværdig haardt.
Men alle disse kar svarte dog ikke til mit øiemed, som var
at skaffe mig et lerfat som kunde opta flytende varer og taale il
den. Nu hændte det sig en tid efter, at da jeg engang hadde gjort
op en temmelig sterk ild, for at steke kjøt, og skulde til at slukke,
fandt jeg et avbrukket stykke av et av mine lerkar som ilden
hadde gjort stenhaardt og rødt som tegl. Dette saa jeg med for
bauselse og sa til mig seiv, at naar slikt lot sig brænde i søn
derbrutt tilstand, lot det sig sikkert ogsaa brænde i hel tilstand.
Dette bragte mig til at tænke paa hvorledes jeg skulde ind
rette mit ildsted saa jeg kunde faa nogen kar brændt der. Jeg
hadde ingen forestilling om en tørkeovn som pottemakeme bru
ker til at brænde i, eller om glasering med bly, skjønt jeg hadde
det fornødne bly. Jeg satte da tre store lerkar og et par mindre
ovenpaa hverandre og la brændet rundt omkring med en stor
dynge gloende kul under; derpaa holdt jeg ilden ved like paa
yttersiden med friskt brændemateriale, og likesaa ovenpaa, til jeg
at karene var rodglødende helt igjennem, og la merke til at
de ikke sprang. Da jeg nu saa dem glode rigtig rødt, lot jeg dem
staa slik fem seks timer, til jeg merket at en av dem, skjønt den
ikke sprang begyndte at smelte og rende, fordi den i leret blan
dede sand smeltet ved den sterke hete og vilde være blit til glas,
hvis jeg hadde holdt heten ved like. Derfor holdt jeg efterhaan
den op med fyringen, til potterne begyndte at miste sin røde farve,
og holdt øie med dem hele natten igjennem, forat ilden ikke
skulde holde op for hurtig, og om morgenen hadde jeg tre meget
gode, om end ikke synderlig vakre potter, og to andre kar av en
anden form, alle saa haardbrændte som jeg kunde ønske det, og
en av potterne var tilmed fuldstændig glasert av den smeltede sand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
