Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
get og tæmmet et ungt kid, og haabet nu at faa fat i en buk, men
jeg kunde ikke paa nogen vis fange nogen, saa at mit kid imid
lertid blev en gammel gjet, som jeg ikke hadde hjerte til at dræpe,
saa at den tilsidst døde av alderdom.
Da jeg nu var i det ellevte aar av mit ophold her, og min
ammunition som sagt minket sterkt, saa tænkte jeg ut en list til
at fange gjeterae i fælder eller snarer, for om mulig at faa fat i
en levende; især ønsket jeg mig en gjet med unger.
I dette oiemed la jeg ut snarer for at fange dem, og jeg tror
jeg flere ganger fik nogen i dem, men snoret var ikke sterk nok,
og da jeg ikke hadde virre, fandt jeg altid snøret sønderrevet og
lokkematen fortæret.
Tilslut besluttet jeg at forsake med en faldgrupe, og grov
flere store gruber i jorden paa steder hvor jeg hadde lagt merke
til at gjeterne pleide at græsse, og la over disse gruber vidjeflet
ninger av mit eget arbeide, som jeg fæstet med store stener. Saa
la jeg nogen ganger ut bygaks og tørket ris, uten at sætte op fæl
den, og kunde da let se at gjetene hadde gaat ind og ætt op kornet,
ti jeg kunde endnu se fotsporene efter dem. Tilsidst satte jeg en
aften op tre fælder, men da jeg kom dit næste morgen, stod endnu
alle fælderne der, men lokkematen var opætt og forsvundet. Det
var nu meget nedslaaende; men jeg forandret min fælde, og —
for at skaane læseren for altfor mange enkeltheter — da jeg saa
en morgen gik hen for at se til fælderne fandt jeg i en en gam
mel buk og i en anden tre kid, en han og to hunner.
Hvad jeg skulde gjøre med den gamle buk, visste jeg ikke;
den var saa vild at jeg ikke vaaget at gaa ind i gruben til den og
fore den levende bort, som jeg helst onsket. Jeg kunde jo ha
dræpt den, men det vilde jeg ikke; det svarte ikke til min hen
sigt nu. Derfor slåp jeg den ut, og den rendte avsted som for
rykt. Men jeg hadde glemt hvad jeg siden lærte at kjende, at
suiten pleier at tæmme endog en love. Hadde jeg derfor latt buk
ken holde ut i gruben der borte tre fire dogn uten mat, og siden
baaret litt vand til den og derefter noget korn, saa var den blit
likesaa tam som et av kiddene, for de er, naar de behandles rigtig,
overmaade kloke og medgjorlige dyr. Da jeg imidlertid nu ikke
visste bedre, lot jeg den løpe for denne gang. Saa gik jeg til de
tre kiddene, tok dem og bandt dem i taug, det ene efter det andet,
og bragte dem alle med en del besvær hjem.
Det varte temmelig længe før de vilde æte, men jeg lokket
dem med noget fint korn, og saa blev de efterhaanden tamme.
Nu indsaa jeg at skulde jeg gjøre mig haab om at’forsyne mig
med gjetekjot paa en tid da jeg ikke længer hadde krudt eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
