Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
rerne bærer ikke saadanne barter, men derimot tyrkerne. Om
mine barter vil jeg just ikke sige at de var lange nok til at hænge
min hat paa, men de hadde dog en uhyrlig længde og form, saa
man i England vilde ha fundet dem forskrækkelige.
Men alt dette hadde jo ikke stort at sige, ti hvad mit utseende
angik, saa hadde jeg her saa faa betragtere at der ingen vegt laa
paa saadant; derfor omtaler jeg heller ikke mere. Med dette ut
styr begyndte jeg altsaa min nye reise, og blev fem seks dage
borte. Jeg gik først langs kysten like mot det sted hvor jeg for
hadde lagt min baat for anker, for at stige op paa klipperne; men
da jeg denne gang ikke agtet at bruke baat, slog jeg ind paa en
nærmere vei længer inde paa land, henimot den høide jeg tidligere
hadde været paa. Da jeg nu saa utover mot den række av skjær
der strakte sig ut i havet, og som jeg for har fortalt jeg maatte
seile utenom, da saa jeg til min forbauselse at havet var fuld
stændig rolig og speilblankt, ingen hvirvel, intet slags bevægelse,
ingen strom; i det mindste ikke mere end andre steder.
Jeg var rent i forlegenhet med hvorledes jeg skulde forklare
mig dette, og opholdt mig der nogen tid for at iagtta dette sær
syn, og for at se om ikke en eller anden fra tidevandet hidrorende
omstændighet var aarsaken. Og jeg kom da ogsaa snart til over
bevisning om hvorledes saken forholdt sig, nemlig paa følgende
maate. Aarsaken til hin strom maatte være at ebben fra vest
satte ind her og forente sig med stromvandet fra en eller anden
stor kystflod; alt efter som det nu blæste mere fra vest eller
fra nord, nærraet strommen sig kysten eller fjernet sig fra
den. Da jeg hadde været der til henimot aften og atter hadde
besteget fjeldet, saa jeg nu strommen ganske tydelig som før, kun
med den for skjel at den denne gang løp avsted længer borte fra
kysten, nemlig omtrent i en halv mils avstand, mens den under
mit uheld hadde stroket tæt forbi kysten og revet mig og min
baat med sig, hvilket ellers ikke hadde været mulig.
Denne iagttagelse overbeviste mig om at jeg for fremtiden kun
behovde at lægge merke til ebbe og flod for meget bekvemt at
fore min baat rundt om oen. Men da jeg allerede skulde til at
bringe dette til utførelse, kom jeg ved erindringen om den tid
ligere utstandne fare i en saadan skræk at jeg ikke længer var
istand til at tænke rolig derpaa, men derimot besluttet mig til
noget andet som var sikrere, om end langt møisommeligere, og
det var at jeg vilde bygge eller rettere tilhugge mig endnu en
piroge eller kano, saa at jeg kom til at ha en baat paa hver side
av oen.
Man maa huske paa at jeg saa at sige hadde to bosteder paa
øen. Det ene var min lille fæstning eller teltet med en vold om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
