Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
at man kunde stikke en haand igjennem. Ved denne tilstelning
blev indhegningen, da stokkene satte skud, og det gjorde de i
næste regnperiode, likesaa sterk som en mur, ja endnu sterkere.
Dette vil tjene til bevis for at jeg ikke gik ledig, og at jeg in
gen møie sparte for at bringe alt i stand .som paa nogen maate
kunde tjene til min velfærd. Ti jeg betragtet opdrætningen av
en hjord tamme dyr der saa bekvemt var mig for haanden, som
et levende forraad av kjod, melk, smør og ost for den tid jeg
maatte komme til at leve her, seiv om det skulde bli fyrti aar, og
at jeg altid skulde ha dem inden min rækkevidde, var alene av
hængig av at jeg holdt indhegningen i saa fuldkommen stand at
jeg kunde være tryg for at hjorden blev holdt samlet. Den oven
omtalte fremgangsmaate viste sig endog saa virkningsfuld, at da
stokkene begyndte at slåa ut, maatte jeg rykke nogen op igjen
fordi jeg hadde sat dem for tæt.
Her vokste ogsaa mine druer, som jeg ventet at faa rosiner av
til vinterforraad, og som jeg aldrig forsomte at opbevare med
omhu som en overmaate behagelig lækkerbisken, den bedste paa
min spiseseddel. De var ikke blot velsmakende, men ogsaa sunde
og velgjorende, nærende og forfriskende i høieste grad.
Da nu dette sted laa omtrent halweis mellem min anden bolig
og det sted hvor jeg hadde fastgjort min baat, saa opholdt jeg mig
sedvanlig en stund her paa min vei derhen; jeg besokte nemlig
ofte min baat og holdt alt som horte til den i fortræffelig stand;
undertiden drog jeg ogsaa ut i den bare for min fornøielse, men
undlot alle forvovne reiser og f jernet mig aldrig længer end et
stenkast fra stranden, da jeg var ytterst ræd for at bli ført av
strom eller vind eller noget slags uheld bort fra det strok hvor
jeg var kjendt. Men nu kommer jeg til en ny begivenhet i
mit liv.
Da jeg en dag ved middagstid tilfældigvis gik ned til baa
ten, blev jeg i høieste grad overrasket ved avtrykket av en nøken
menneskefot som tydelig var at se i strandens sand. Jeg blev
staaende som truffet av lynet, eller som jeg hadde hat et vidun
derlig syn; jeg lyttet, saa mig om, men kunde hverken se eller
høre noget; jeg steg op paa en liten bakke for at se videre om
kring, gik op og ned ved kysten, men forgjæves, jeg kunde ikke
opdage andet end det ene avtryk. Jeg gik da tilbake igjen til
stedet, for at se efter om der var flere, og for at overbevise mig
om at det ikke var indbildning; men til en saadan gisning var der
ingen grand, ti der laa tydelig for mig avtrykket av en fot med
tær, hæl og de øvrige dele; men hvorledes det var kommet dit,
visste jeg ikke og kunde jeg paa ingen maate tænke mig. Efter
at jeg i mine tanker utallige ganger hadde vimret og gjettet frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
