Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
min egen fot, saa jeg at min fot ikke paa langt nær var saa
stor. Denne dobbelte omstændighet fyldte mig nu i høieste grad
med nye indbildninger og indfald, saa at jeg gyste som en feber
syk. Og jeg gik hjem igjen med den faste tro at et menneske
eller maaske flere hadde opholdt sig der paa stranden, kort sagt,
at oen var bebodd, og at jeg kunde bli overfaldt før jeg visste ord
av det; men hvad jeg skulde foreta til min sikkerhet, det visste
jeg ikke.
Hvilke latterlige beslutninger kan dog menneskene ta, naar
frygten har grepet dem. Den berover dem evnen til at bruke de
midler som fornuften anviser dem til deres hjælp. Det første
jeg foresatte mig, var at rive ned min indhegning og la mit tam
me kvæg løpe paa frifot i skogene, for at fienden ikke skulde op
dage dem og siden i haab om et lignende bytte besøke oen oftere.
Endvidere simpelthen at grave om mine to kornmarker, forat
fienderne ikke skulde finde saadan frugt der og saaledes faa lyst
til atter at gjøre besøk paa øen. Og endelig at odelægge min
sommerbolig og mit telt, forat de ikke skulde finde noget spor av
en menneskelig bopæl, og komme paa den tanke at se sig videre
om for at opdage beboerne.
Disse forsætter var frugten av mine første natlige overveiel
ser, efterat jeg var kommet hjem igjen, saalænge nemlig frygten
som hadde overvældet min sjæl endnu var like sterk og mit hode,
som sagt, fuldt av indfald. Saaledes blir frygten for fare ti tusen
ganger frygteligere end selve faren, naar denne træder en for oie,
og vi finder angsten langt mere trykkende end selve den ulykke
som ængster os, og hvad der var endnu værre, jeg fandt under
denne uro ikke den støtte som jeg hadde haabet paa, i den hen
givelse jeg var blit vant med. Jeg syntes mig i mine egne tanker
at ligne Savl, som ikke blot klaget over at filisterne var over ham,
men ogsaa over at Gud hadde forlatt ham; ti jeg slog ikke ind
paa den rette vei til at finde ro for mit sind ved at rope til Gud.
i min nød, som jeg for hadde gjort, og forlate mig paa hans omsorg
for mit forsvar og min frelse. Hadde jeg gjort det, saa hadde jeg
under denne nye skræk i det mindste følt mig kraftigere under -
stottet og maaske baaret den med mere beslutsomhet.
Mine forvirrede tanker holdt mig vaaken hele natten, men om
morgenen faldt jeg i sovn, og da jeg hadde trættet mig med mine
grublerier og mine livsaander var uttømt, sov jeg meget dypt, og
vaaknet langt mere rolig til sinds end jeg hadde været for. Jeg
begyndte nu at tænke med ro, os[ kom efter noie overveielse til
den slutning at min o, som var saa overordentlig behagelig og
ikke længer fjernet fra fastlandet end jeg hadde tænkt mig, dog
ikke var saa forlatt som jeg indbildte mig, men at om end ingen
10 — Eobinson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
