Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
tegn røbe for dem at der paa øen fandtes nogen levende skabning
i menneskelig skikkelse.
Til dette klokskapshensyn kom ogsaa religiøse betragtninger.
Jeg hadde paa mange maater vundet den overbevismng at jeg
fuldstændig avveg fra min religiøse pligt, naar jeg utkastet alle
hine blodige planer til ødelæggelse av uskyldige skapninger -
ieg mener uskyldige like overfor mig. Med de forbrydelser som
de gjorde sig skyldige i sig imellem, hadde jeg intet at gjøre; de
var eiendommelige for deres folk, og jeg maatte overlate dem til
Guds retfærdighet, som jo ogsaa styrer folkene, og forstaar ved
straffedomme der rammer et helt folk, at straffe dette folks syn
der 02 at hiemsøke offentlige overtrædelser med offenthg avstrai
felse, paa saadan maate som ham bedst tykkes. Dette syntes mig
nu saa indlysende, at intet voldte mig større glæde end at han
ikke hadde tillatt mig at begaa noget som jeg nu med saa mange
fornuftgrunder erkjendte for intet ringere end en synd, likesaa stor
som et forsætlig mord, ifald jeg hadde utført det, og jeg takket
derfor Gud paa mine knæ, fordi han hadde bevaret mig for en
blodskyld, og bønfaldt ham om at yde mig sit forsyns beskyttelse
og ikke la mig falde i barbarernes hænder, heller ikke tillate at
iee forgrep mig paa dem saafremt jeg ikke av himlen fik en
tydelig opfordring dertil nemlig til forsvar for mit eget liv
1 denne sindstilstand forblev jeg næsten et aar efter denne
begivenhet. Jeg var nu saa langt fra at ønske en leihghet til
overfald paa disse vilde at jeg i al denne tid ikke en eneste gang
besteg hoien, for at se efter om nogen av dem skulde vise sig,
eller faa vite om de mulig hadde været der paa kysten eller ikke;
jeg lot det være for ikke at bli fristet til at fornye mine foran
staltninger imot dem, eller for ikke, ved en fordel som tilfældig
frembød sig, at føle mig opfordret til at overfalde dem. Kun den
«ne ting gjorde jeg: jeg gik bort og hentet min baat fra sin plads
paa den anden side av øen og forte den hen til østenden av øen,
hvor jeg lot den løpe ind i en liten bugt som jeg hadde opdaget
nedenior nogen hoie bergknauser, og hvor jeg visste at de vilde
ikke tur de komme i sine baater paa grund av stromningene, og
hvor der i det hele tat ikke var nogen rimelighet for at de skulde
indfinde sig. . , ~
Sammen med min baat tok jeg med mig alt som jeg hadde
efterlatt der, og som horte til den, men som jeg ikke hadde saa
nødvendig bruk for at jeg bare for den saks skyld hadde maattet
gaa derhen, nemlig mast og seil som jeg hadde laget til baaten,
og et ankerlignende redskap som vistnok hverken, kunde kaldes
skibsanker eller baatdregg, skjønt det var det bedste jeg kunde
faa istand av det slags. Alt dette tok jeg bort, forat der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
