Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
vandet gik vestover, saa jeg dem alle ro — eller som vi vilde
kalde det, pagaie*) — avsted igjen. Jeg maa dog ogsaa nævne
at de omtrent halvanden time før sit opbrud begyndte at danse,
og gjennem mine kikkerter kunde jeg ganske godt skjelne deres
stillinger og bevægelser. Men trods den skarpeste iagttagelse kunde
jeg ikke se andet end at de var splitter nokne og ikke hadde det
ringeste klædningsplag paa sig; men om det var mænd eller kvin
der, kunde jeg ikke skjelne.
Straks jeg saa de hadde indskibet sig og var borte, tok jeg
to geværer paa skulderen, ståk to pistoler ind og hængte min sabel
ved siden, og gik saa i storst mulige hast bortover til bakken
hvor jeg først hadde opdaget deres nærværelse. Da jeg var kom
met dit _ jeg brukte ikke mindre end to timer dertil, ti jeg
kunde, belæsset med mine vaaben som jeg var, ikke gaa hurtig —,
fik jeg se at endnu tre andre kanoer med vilde hadde været
iland, og da jeg saa ut i det fjerne, kunde jeg se dem alle ved
siden av hverandre styre mot fastlandet.
Det var et skrækkelig syn for mig, og da jeg nu ogsaa kom
ned til stranden, kunde jeg endnu se de blodige spor efter deres
skrækkelige syssel, nemlig blod, ben, ogsaa kjøtstykker som disse
bester hadde ætt av under skjemt og moro. Dette syn f vidte mig
med saadan harme at jeg nu dog igjen tænkte paa at gjøre ende
paa dem som næste gang skulde lande her, hvem og hvor mange
det end maatte være.
Det syntes mig sikkert at de besøk som de avla paa mm ø,
ikke forekom synderlig ofte, ti det varte over fem fjerdingaar før
nogen av dem atter kom dit, d. v. s. jeg saa ialfald ingen i denne
tid, heller ikke fotspor eller andre merker efter dem, og i regntiden
drog de sikkerlig ikke bort, i det mindste ikke saa langt; allikevel
hadde jeg det i denne tid meget übehagelig paa grund av stadig
frygt for at de skulde overfalde mig uventet. Herved gjorde jeg
den iagttagelse at forventningen om en ulykke er tungere at bære
end selve ulykken, især hvis man fattes leilighet til at ryste denne
frygt eller forventning av sig.
I denne tid var jeg rent mordlysten, og ødslet mm tid, som
je« hadde bedre bruk for, med at tænke ut hvorledes jeg kunde
overliste og overfalde de vilde næste gang jeg fik se dem, men jeg
tænkte ikke over at naar jeg hadde gjort ende paa en hop, om det
saa var ti tolv stykker, saa kunde jeg allerede den næste dag eller
næste uke, eller næste maaned faa en anden hop at ødelægge, der
paa en tredje o.s.v. i det uendelige, saa at jeg tilslut vilde bli en
*) Pagai, tobladet aare; pagaie, ro med en saadan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
