Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
at jeg først satte foten paa denne ensomme o, laa jeg i min seng
eller min hængekøie. Jeg var vaaken, følte mig vel, kjendte ingen
smerter, ingen upasselighet, slet intet legemlig ildebefindende, hel
ler ingen uro i mit sind, i det mindste ikke mere end vanlig, men
kunde allikevel ikke lukke et øie, ialfald ikke til søvn, men kun
for at hensynke i tanker paa følgende maate.
Dog, det er umulig og forgjæves at nedskrive de utallige tan
ker som den nat passerte min hjerne ad dennes store hovedvei
«rindringen. Jeg gjennemløp hele mit livs historie i det smaa,
eller i utdrag saa at si, like til min ankomst til øen. Idet jeg
tænkte over min tilstand siden min landing paa oen, sammen
lignet jeg min lykkelige stilling i de første aar med det liv i angst
og bekymring jeg hadde fort efter opdagelsen av det menneske
lige fotspor i sanden; jeg kunde rigtignok tænke mig at de vilde
ogsaa dengang hadde besokt oen, og maaske undertiden i hun
dredevis været paa min kyst, men jeg hadde ikke visst av det
og derfor ikke følt nogen bekymring derved. Min sindsro var
fuldkommen, skjont faren for mig var den samme, og i mit übe
kjendtskap med faren var jeg saa lykkelig som om jeg overbodet
ikke hadde været utsat for nogen saadan. Denne overveielse ind
gav mig nu mange gode tanker, fremfor alle den, hvor uendelig
velment det dog er av forsynet, naar det under sin styrelse av
menneskets skjæbne har trukket saa snævre grænser for dets ind
sigt og erkjendelse av tingenes væsen, at seiv om det van drer
midt iblandt tusen f årer som vilde forvirre hans sind, hvis de
iblev avsløret for ham, og nedslaa hans mod, saa vedblir han dog
at være glad og rolig, fordi utgangen er skjult for hans øine, og
fordi han ikke vet noget om de farer som omgir ham.
Efterat disse tanker hadde sysselsat mig en stund, tænkte jeg
alvorlig over den virkelige fare hvori jeg hadde levet saa mange
aar paa min ø, hvorledes jeg bestandig hadde vanket omkring
i den største sorgløshet og med al mulig sindsro, mens maaske
kun en fjeldskrænt, et stort træ eller nattens frembrud tilfældig
vis skilte mig fra en ynkelig død som truet mig, hvis jeg faldt
i hænderne paa kannibalerne eller vildmændene, som sagtens
hadde lagt haand paa mig i den samme hensigt som jeg paa en
gjet eller en skildpadde, og ikke mere holdt det for en forbrydelse
at dræpe og fortære mig end jeg at skyte en due eller en spove.
Jeg vilde gjore mig seiv uret om jeg sa at jeg var utaknemmelig
mot min mægtige forsvarer hvis ganske særlige beskyttelse jeg
hadde at takke for at jeg saa übevisst var blit frelst, og uten
hvem jeg redningsløst var faldt i disse menneskers übarmhjertige
hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
