Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
imot som paatrængte sig mig; det var de før omtalte. Om jeg
nu ingen andre grunder hadde at anfore til gunst for min plan
end at de vilde var fiendtlig sindet mot mig og vilde æte mig,
ifald de kunde, at det i hoieste grad kun var selvopholdelse at
redde mig ut av min dodlignende tilværelse, og at jeg derved kun
handlet til mit eget forsvar, just som om hine mennesker virke
lig angrep mig, og lignende, — sa a var dog som sagt, skjont det
anførte talte for det, den tanke at utgyde menneskeblod til min
befrielse likefrem skrækkelig for mig, saa at jeg i lang tid ikke
kunde forsone sig med dem.
Efter mange indre kampe som satte mig i stor forvirring
— ti alle disse grunder og motgrunder stred længe med hver
andre i mit hode —, gik dog den sterke, overmægtige attraa eiter
befrielse av med seieren over alt andet. Jeg besluttet altsaa, om
mulig, at bemægtige mig en av disse vilde, hvad det saa skulde
koste. Dernæst gjaldt det at ta-nke ut hvorledes jeg skulde bære
mig ad dermed, og det viste sig meget vanskelig at komme til
en beslutning derom. Da jeg slet ikke kunde finde paa noget
middel dertil som hadde nogen sandsynlighet for et heldig utfald,
saa besluttet jeg at lægge mig paa lur, for at holde oie med dem
straks de gik i land, og la tilfældet avgjøre resten, idet jeg traf
saadanne forholdsregler som leiligheten nodvendiggjorde, hvilke
det nu end maatte være.
Med dette forsæt la jeg mig paa lur, saa ofte det var mulig,
og det skedde saa tit at jeg i sandhet blev hjertens kjed av det,
ti jeg speidet over halvandet aar, og gik i lopet av størstedelen av
dette tidsrum næsten daglig til den vestlige og sydvestlige ende
av øen, for at se efter kanoer, uten at der viste sig en eneste. Det
var jo meget nedslaaende og satte mig i stor uro, skjont jeg ikke
vil paastaa at det denne gang likesom tidligere stagget min higen
efter utforelsen. Tvertimot, jo længer det drog ut med opfyldel
sen av mit onske, desto meré opsat blev jeg paa det, kort sagt, jeg
hadde tidligere ikke gjort mig saa ivrig umake for at undgaa de
vilde som nu for at overfalde dem.
Desuten smigret jeg mig med at kunne vinde bugt med en eller
to, ja endog tre vilde, og naar jeg hadde dem i min magt, at kunne
gjøre dem ganske til mine tjenere, saa at de maatte gjøre hvad
jeg bod dem, og at kunne hindre dem i at gjore mig nogensomhelst
skade. Jeg gik længe og glædet mig i stilhet ved dette; men der
indtraf ikke noget, alle mine indbildninger og planer blev til in
genting, ti der kom i lang tid ingen vilde i min nærhet.
Omtrent halvandet aar var jeg optat av disse tenker, men de
løp saa at si ut i det rene intet, fordi det skortet paa mulighet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
