Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
kjende; naar jeg tænkte paa alt dette, da folte jeg mig i dj-pet
av min sjæl gjennemstrommet av en hemmelighetsfuld glæde, og
del syntes mig nu ofte en sand lykke at jeg var kommet hit, til
et sted hvor det ofte hadde staat for mig som den skrækkeligste
hjemsokelse at maatte opholde mig.
Denne taknemmelige sindsstemning beholdt jeg hele den føl
gende tid, og samtalerne mellem Fredag og mig, hvormed de le
dige stunder blev utfyldt, var saa behagelige at de tre aar som
vi levde der sammen, blev fuldkommen lykkelige, ifald noget
saadant som fuldkommen lykke kan findes her paa jorden. Min
vildmand var nu en god kristen, en langt bedre end jeg seiv,
skjont jeg med tak til Gud har grund til at haabe at vi begge
var like angerfulde bodfærdige som hadde faat naadens trost. Vi
hadde i vort eie hans ord til læsning og tillike, som om vi hadde
været i England, hans aand til at belære os.
Jeg var meget flittig til at læse i skriften, og satte derefter,’
saa godt jeg kunde, Fredag ind i meningéh av det jeg hadde
læst. Og han paa sin side gjorde, ved sine alvorlige sporsmaal
og granskninger, mig til en langt bedre bibelkyndig, end jeg vilde
være blit bare ved egen læsning. Men endnu en ting fra mit en
somme livs erfaring kan jeg ikke undlate her at omtale, nemlig
hvilken uendelig stor og usigelig velsignelse det er at Guds er
kjendelse og kundskapen om vor gjenløsning ved Jesum Kristum
er nedlagt i Guds ord paa en saa tydelig maate, saa let at opfatte
og forståa, at likesom den blotte læsning i skriften satte mig seiv
i stand til at indse nødvendigheten av oprigtig at angre mine syn
der og soke liv og helsebot hos en frelser, istand til at øve mig
i en daglig forbedring av min handlemaate og i lydighet mot
Guds bud — alt uten noget andet menneskes hjælp og veiled
ning —, saaledes viste denne samme simple undervisning sig til—
strækkelig ogsaa til denne stakkars vildes oplysning, ja til at
gjore ham til en saa god kristen, at jeg i mit liv kun har kjendt
faa der kan sammenlignes med ham.
Al kamp og strid, alt kjevl og trætte som for religionens
skyld har forekommet i verden, om spidsfindigheter i læren eller
planer med hensyn til kirkens styrelse, hadde vi intet utbytte
av, likesaa litet som den øvrige verden sandsynligvis. Vi hadde
den sikre veiviser til hunlen, nemlig Guds ord, mottok ogsaa, Gud
ske lov, til vor trøst aandens oplysning, som lærte og underviste
os ved hans ord, veiledet os til sandheten og gjorde os villige
og lydige mot hans ord, og da kan jeg ikke indse at den noi
agtigste kundskap om de omstridte punkter i religionen, som har
voldt saa megen forvirring i verden, kunde ha gavnet os det aller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
