Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
De som var i kanoen strævede av alle kræfter for at komme
ut av skudvidde. Fredag sendte rigtignok to skud efter dem, men
jeg kunde ikke se at han hadde truffet nogen av dem. Likesaa
hadde Fredag gjerne set at jeg hadde tat en av deres kanoer og
sat efter dem, og jeg ansaa det ogsaa for meget magtpaaliggende
ikke at la dem undkomme, forat de ikke skulde bringe etterret
ning hjem til sit folk og siden maaske komme tilbake med to tre
hundrede kanoer og tilintetgjore os bare ved sin mængde. Derfor
samtykte jeg i at forfolge dem paa havet; jeg lop hen til den ene
av deres kanoer, sprang op i den og bod Fredag folge mig. Men
da jeg stod der, fandt jeg endnu et stakkars menneske liggende i
den, bundet paa hænder og fotter for at slagtes, likesom spanieren,
endnu i live, men halvdod av skræk, da han ikke visste hvad der
foregik; ti da han var fast bundet om hals og fotter og længe hadde
ligget saa, hadde han ikke været i stand til at se over baatranden,
og nu syntes der kun at være litet liv i ham.
Jeg skar straks itu de sammentvundne trevler eller sivbaand
hvormed man hadde bundet ham, og vilde hjælpe ham op, men
han kunde hverken staa eller tale; han stonnet bare noget rent
ynkelig, da han vel endnu trodde at han kun blev lost for at bli
dræpt.
Da Fredag kom til ham, bad jeg ham tale til ham og fortælle
ham om hans befrielse, tok min flaske frem og lot Fredag gi den
arme mand en dram, som i forbindelse med underretningen om
hans frelse, gjorde ham saa kvik igjen at han satte sig opreist i
baaten. Men da Fredag fik hore ham tale og saa ham ind i an
sigtet, vilde det ha rørt enhver til taarer at se hvorledes Fredag
kysset og omfavnet ham og trykket ham til sig, skrek, 10, huiet,
sprang omkring, danset og sang, saa igjen skrek, vred hænderne,
slog sig i ansigt og hode, derpaa sang igjen og hoppet omkring
som et forrykt menneske. Det varte en god stund, før jeg kunde
faa ham til at tale med mig og fortælle mig hvad det gjaldt. Da
han endelig kom en smule til sig seiv igjen, fortalte han mig at
den frelste var hans far.
Jeg kan neppe sige hvor det rørte mig at se i hvilken hen
rykkelse barnekjærligheten satte denne stakkars vilde ved synet av
hans far og ved dennes befrielse fra doden, heller ikke beskrive
det overmaal av omhet han siden viste. Han gik ut av baaten
og ind i den igjen utallige ganger, og hver gang han kom om
bord igjen, satte han sig hos sin far, aapnet sin trøie og holdt
hans hode tæt ind til sit bryst en halv times tid for at kjærtegne
det, tok saa hans armer og ankler, som var stive av baandene, og
gned og knuget dem med sine hænder. Da jeg skjønte grunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
