Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
til ham med vandet, saa jeg ham sætte sig opreist og drikke, han
tok ogsaa mot brodet og begyndte at spise; jeg gik bort til ham
og gav ham en haandfuld rosiner. Da saa han mig ind i ansig
tet med alle tydelige tegn paa taknemmelighet og erkjendtlighet,
men var saa svak — uagtet han hadde vist sig saa kjæk i kam
pen — at han ikke kunde staa paa føtterne; han forsokte det nok
et par ganger, men var ikke istand til det, fordi hans ben var
sterkt opsvulmet og smertet ham meget. Derfor bad jeg ham
ogsaa bli sittende og bod Fredag gnide hans ben og vaske dem
med rom, likesom han hadde gjort med hans far.
Den stakkars ømhjertede gut vendte sig imens om hvert tiende
minut eller oftere, for at se efter om hans far sat i den samme
stilling som da han hadde forlatt ham. Da han tilsidst engang
merket at han ikke længer var at se, for han straks op og floi,
uten at sige et ord, hen til ham med en hastighet saa at hans
føtter neppe syntes at berøre jorden. Da han nu kom hen til ham,
saa han at hans far kun hadde lagt sig ned for at hvile sine lem
mer en smule. Da vendte han oieblikkelig tilbake til mig. Jeg
bad nu spanieren la Fredag hjælpe ham en smule med at staa
op. saa denne kunde folge ham ned til baaten og derpaa fore ham
til vor bolig, hvor jeg siden vilde pleie ham. Men Fredag, som
var en rask, sterk gut, tok spanieren uten videre paa ryggen, bar
ham ned til baaten og satte ham forsigtig av paa æsingen, saa
han hadde benene indenfor baaten; derpaa loftet han ham helt
ind og satte ham tæt ved siden av sin far, steg derpaa straks ut
igjen, ståk baaten ut og Todde den langs stranden, fortere end jeg
kunde gaa, endda det blæste temmelig sterkt, og førte dem i god
behold til vor elvemunding. Her lot han dem forelobig sitte i
baaten, mens han hentet den anden kano. Da han kom forbi mig,
spurte jeg ham hvor han skulde hen, hvortil han kun svarte: «Gaa
hente mere baat.» Dermed var han atter forsvundet hurtig som
en vind — for visselig kunde hverken mand eller hest lope som
han — og bragte den anden kano ogsaa ind i bugten næsten likesaa
fort som jeg naadde dit. Derpaa satte han mig over til den an
den bred og gik saa for at hjælpe vore gjester ut av baatene. Men
da ingen av dem var istand til at gaa, saa visste min stakkars
Fredag ikke hvad han skulde gjøre.
Jeg gav mig da til at tænke over hvorledes jeg skulde av
hjælpe denne forlegenhet. Saa ropte jeg til Fredag at han skulde
be dem bli sittende paa stranden saa længe, mens han var hos
mig. Derpaa laget jeg ien hast et slags baare som vi kunde bære
dem begge paa imellem os. Men da vi kom til utsiden ay ror
vold eller fæstning, var vi i endnu større forlegenhet, da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
