Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
anden vis kunde komme dem uopdaget paa skudhold og befri de
Ire mænd, ti jeg saa ikke at nogen hadde skytevaaben. Men saken
forlop efter mit ønske paa en helt anden maate.
Efterat jeg en stund hadde set paa de frække sjømænds skjæn
dige behandling av de tre mænd, saa jeg fyrene gaa sin vei og
sprede sig indover land, som om de vilde se sig om paa øen. Jeg
saa ogsaa at de tre mænd hadde frihet til at gaa hvor de vilde;
men de satte sig alle ned paa marken og saa meget fortvilet ut.
Dette mindet mig om den tid da jeg seiv forst kom i land her
og begyndte at se mig om, hvor jeg da syntes mig fortapt, hvor
forstyrret jeg da hadde set mig om, hvilke skrækkelige ængstelser
jeg hadde hat, og hvorledes jeg om natten, av fry gt for at bli
opætt av vilde dyr, hadde sat mig op i træet for at sove. Likesom
jeg hin nat ikke hadde visst av hvilken hjælp jeg skulde faa
derved, at skibet ved forsynets styrelse var blit drevet av storm
og flod nærmere henimot stranden, hint skib hvis ladning siden
saa længe hadde været mig til livsophold og hjælp, saaledes visste
heller ikke disse tre mænd om hvilken sikker redning og hjælp
der var for haanden, og at de i virkeligheten befandt sig i en til
stand av sikkerhet, just da de trodde sig fortapt og sin stilling
haabløs. Saa litet er vi istand til at forutse noget her i verden,
og har derfor saa stor aarsak til med trostig mod at forlate os
paa den almægtige skaber, at han ikke vil gi saa rent slip paa sine
skabninger, men at de seiv i de værste tilfælde endnu har grund
til taknemmelighet og er sin frelse nærmere end de tænker, ja
maaske endog opnaar frelsen just paa den vei som syntes at føre
dem i fordærvelse.
Floden var netop paa det høieste, da hine mennesker gik i
land, og dels under samtalen med de fanger de hadde ført med,
dels mens de streifet omkring, for at faa rede paa hvor de opholdt
sig, hadde de været uforsigtige nok til at nøle saa længe til floden
var forbi, og vandel for en stor del var ebbet bort og hadde latt
deres baat bli liggende paa det tørre. De hadde latt to mand bli
igjen i baaten; men disse hadde, som jeg senere opdaget, drukket
litt for meget brændevin og hadde sovnet ind. Rigtignok vaagnet
den ene før den anden, og da han saa at baaten sat for fast til
at han kunde rokke den, ropte han paa de andre som drev om
kring og nu indfandt sig ved baaten. Men det gik over deres
kræfter at sætte den paa vandet, da baaten var tung og stranden
paa det sted bestod av fin løs sand, næsten som flyvesand.
Under disse omstændigheter opgav de tingen, som egte sjø
folk, der av alle mennesker maaske aller mindst viser omtænk
somhet paa forhaand, og gav sig atter til at drive omkring. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
