Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Ved min avsked fra oen tok jeg med mig til erindring: den
store gjeteskindshue, jeg seiv hadde laget mig, min solskjerm og
min papegoie. Jeg glemte heller ikke at ta med mig de for om
talte penger som saa længe hadde ligget hos mig til ingen nytte,
saa det var blit smudsigt eller anlopet, saa man ikke kunde se
det var sølv uten at det blev gnidd og avpudset; likeledes tok jeg
med mig de penger som jeg hadde fundet paa vraket av det span
ske skib.
Og saa forlot jeg da oen den 19de december 1686 — datumet
efter skibskalenderens angivelse —, efterat jeg hadde opholdt mig
der i 28 aar, 2 maaneder og 19 dage. Min befrielse fra det andet
fangenskap indtraf paa den samme maanedsdag som da jeg flyg
tet i storbaaten fra maurerne i Saleh.
Efter en lang reise naadde jeg paa dette skib England den Ilte
juni 1687, efter at ha været borte i 35 aar.
Da jeg kom til England var jeg saa fremmed for alle men
nesker som om jeg aldrig hadde været kjendt der. Min velgjo
rerinde og tro kassererske, som jeg hadde git mine penger i for
varing, var endnu i live, men hadde gjennemgaat megen ulykke,
var nu enke for anden gang og i en meget kummerlig stilling. Jeg
beroliget hende med hensyn til hvad hun skyldte mig, og for
sikret hende at jeg ikke skulde besvære hende i det stykke, tvert
imot, saavidt mine ringe midler tillot det, understottet jeg hende
av taknemmelighet for den omsorg og trofasthet hun tidligere
hadde vist mig. Vistnok kunde hjælpen dengang kun bli liten.
men jeg forsikret hende om at jeg aldrig skulde glemme hendes
tidligere godhet imot mig. Og jeg glemte hende heller ikke, da
jeg siden hadde tilstrækkelig evne til at hjælpe hende, som paa
sit sted skal fortælles.
Fra London reiste jeg siden til Yorkshire, men mine forældre
var dode, og hele min familie utdod. undtagen to sostre og to
horn av en av mine brodre. Men da jeg i lang tid hadde været
betragtet som dod, saa var der heller ikke paa nogen maate dra
get omsorg for mig ,saa jeg altsaa fra denne side ikke hadde utsigt
til nogen hjælp eller understottelse, og de faa penger jeg hadde
vikle ikke strække til til at skaffe mig en stilling i vercten.
Rigtignok mottok jeg et bevis paa taknemmelighet som jeg
ikke hadde ventet. Den skibskaptein som jeg saa lykkelig hadde
reddet tillikemed skib og ladning, hadde git skibets eiere en saa
smuk skildring av den maate hvorpaa jeg hadde frelst besæt
ningens liv og fartoiet med, at de indbod mig til en sammen -
komst med dem og nogen medinteresserte kjobmænd, ved hvilken
jeg av dem alle mottok ikke alene meget artige lykonskninger, men
ogsaa en gave paa 200 pund sterling. Men efter at ha tænkt nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
