- Project Runeberg -  Robinson Crusoe. Liv og eventyr 2 /
60

(1920) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 60 —

stemte sig for at vente der i haab om at se noget. Det varte ikke
længe for to av deres fiender kom lopende like mot træet som
om de alt vidste at nogen befandt sig der; like efter dem kom
tre til og længer tilbake endda fem. Disse kom alle samme vei,
men et godt stykke længer væk saa de otte stykker som sprang
hit og dit som jægere der forfolger et vildt.

Engelskmændene var i en slem knipe; de vidste ikke om de
burde bli hvor de var eller flygte. Men de var snart paa det
rene med at hvis fienden skulde streife omkring slik helt til der
kom undsætning saa kimde de komme til at opdage deres
gjemmested og saa vilde alt være tapt. De besluttet derfor at forsøke
at stanse dem, og skulde overmagten bli for stor vilde de klyve
op i toppen av træet; der vilde de kunne forsvare sig mot alle
deres femti fiender, om det blev nødvendig, saalænge deres
ammunition varte.

Endnu fik de tid til at overveie om de skulde sigte paa de
to som kom først eller om de skulde vente paa de tre næste for
at adskille dem fra de fem som kom efterpaa. De bestemte sig
for den sidste utvei hvis de to første ikke skulde opdage dem i
træet. Et stykke foran dette forandret de to imidlertid kurs og
forsvandt i skogen, mens de tre næste og de fem bak dem
igjen fortsatte like mot træet som om de hadde opdaget dem.
Englænderne var blit enig om at skyte bare en av gangen og
at passe paa naar de tre første var i sigtelinjen; paa den maate
kunde de kanske opnaa at ramme alle tre med et skud. Den av
dem som hadde förste skud hadde lagt fire smaa kugler i løpet;
et kvisthul i træet dannet et skyteskaar, hvorigjennem han uten
at bli set kunde ta motstanderne paa kornet og vente til de var
kommet saa nær at han ikke kunde skyte bom. Da dette
indtraf drog de begge to kjendsel paa den første av de tre; det var
nemlig ingen anden end deres bortrømte slave. De lovet paa at
han ialfald ikke skulde undslippe, og nummer to stod med
bøssen parat om den første skulde skyte bom. Men denne skjøt
altfor sikkert til at bomme paa saa kort hold; da han hadde alle
tre paa kornet brændte han løs og to av de vilde faldt omkuld.
Den første var skutt gjennem hodet og stendød, den anden, deres
forhenværende slave, fik en kugle gjennem kroppen men døde
ikke straks. Nummer tre fik et streifsaar i skulderen, kanske av
den kugle som hadde gjennemboret slaven, og vetskræmt trods
det ubetydelige saar kastet ogsaa han sig overende under
frygtelige hyl og skrik.

De fem næste gjorde holdt, mere skræmt av braket end av
faren, for ekkoet av skuddet svarte fra alle kanter, fuglene flöi
op overalt og skrek hver paa sit maal, omtrent som da jeg av-

’’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe2/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free