Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 121 — j
med hensyn til eiendom og fremtidsutsigter, men det
værdifuldeste de hadde med sig var endel sukkerrørplanter, som den
brasilianske planter nok skulde vite at dra nytte av.
Blandt alt det som jeg sendte kolonisterne var der tre kjør
og fem kalver, et par og tyve svin, tre drægtige purker, to
hopper og en hingst. Ifølge mit løfte engagerte jeg ogsaa tre
portugiserinder til spanierne og anbefalte dem i mit brev at ta disse
kvinder tilegte og behandle dem godt. Jeg kunde ha sendt dem
flere kvinder, men jeg tok i betragtning at den forfulgte planter
hadde to døtre og at jeg bare hadde fem spaniere at ta hensyn
til — de øvrige var gift iforveien, selv om deres koner
rigtignok bodde i et andet himmelstrøk.
Som sagt kom sluppen frem i god behold, og den var som
man kan tænke sig meget velkommen. Med de nyankomne talte
kolonien nu mellem seksti og sytti voksne mennesker foruten
smaabarn som der var en hel del av. Da jeg omsider kom
tilbake til London fik jeg brev fra dem alle, ankommet via
Lissabon; dette skal jeg senere fortælle nærmere om.
Nu er jeg færdig med alt hvad jeg har at si om øen og
forholdene der, og alle som læser resten av mine erindringer vil
gjøre bedst i at slaa alle tanker om den ut av hodet; de har
ikke andet at vente sig end beretningen om en gammel mand
hvis egne sørgelige erfaringer likesaalitt som andres har
kunnet hindre i at fremture i sin daarskap. En mand som ikke
firti aars skuffelser og elendighet har bibragt forsigtighet, som
ikke har latt sig stille tilfreds av pludselig rigdom og ikke er
bragt til fornuft av nogensomhelst sorg og ulykke.
Der var ikke større grund for mig til at reise til Ostindien
end for en fri mand at gaa til Newgate fængsel og be om at
bli indestængt der. Jeg burde ialfald nøid mig med at reise fra
England til øen med et eget litet skib, lastet med de samme
varer, og desuten skaffet mig et patent fra den engelske ståt som
sikret mig retten til øen under Englands overhøihet. Jeg burde
desuten hat med mig flere folk og mere ammunition og tat øen
i virkelig besiddelse som jeg let kunde ha gjort. Endelig burde
jeg selv ha blit der og sendt skibet tilbake til England med en
ladning ris seks maaneder senere med ordre til at seile ned til os
igjen med nye forsyninger. Hadde jeg gjort alt dette saa hadde
jeg ialfald handlet som en fornuftig mand. Men min urolige
natur forlangte forandring og jeg gav en god dag i de fordele
jeg gik glip av. Jeg moret mig med at agere beskytter for
indbyggerne og sørge for dem paa en fornem, majejstætisk maate
som om jeg hadde været hele koloniens far. Men jeg ikke
engang lot som jeg ansaa den for at staa uader nogensomhelst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
