Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 189 — j
kunde se hele hodet paa avguden mens kroppen blev forvandlet
til en sværtet træstamme. For sikkerhets skyld la vi endda mere
brændsel paa ilden og forberedte os derefter paa tilbaketoget.
Vor skotte mente imidlertid at vi burde vente endda en stimd,
«Ellers vil vel disse elendige kræk kaste sig paa varmen og
brænde op sammen med sin gud,» sa han. Vi ventet altsaa til
baalet var brændt ned og gik derefter vor vei.
Næste morgen tok vi efter fuldbragt verk ivrig fat paa
reise-forberedelserne; ingen ante at vi ikke som de andre hadde
tilbragt natten i vor seng for at hvile ut foran reisens strabadser.
Men dermed var affæren ikke endt. Samme dag som vi hadde
forlatt byen kom en mængde indfodte strommende til byportene
og forlangte hoirostet at guvernoren i Nertschinsk skulde gi dem
opreisning for odelæggelsen av deres store Kam-Ki-Tungu og
den tort som var overgaat deres prester. Indbyggerne blev meget
opskræmt, for det fortaltes at der alt var tredive tusen tartarer
samlet utenfor portene. Guvernoren sendte ut parlamentærer for
at forhandle med dem; disse gjorde sit bedste for at berolige de
rasende mennesker, forsikret dem at guvernoren ikke kjendte det
mindste til det indtrufne og at ingen fra garnisonen hadde været
utenfor byen om natten saa den vai* ialfald uskyldig; kunde de
imidlertid paavise forbryderne skulde guvernoren sorge for at de
blev strengt straffet. De svarte i en truende tone at hele landet
hadde ærefrygt for deres gud, og at ingen andre end en eller
anden kristen misdæder vilde vove at odelægge ham. De vilde
derfor aapne krig mot ham og alle de russiske vantro.
Guvernoren godsnakket fremdeles taalmodig med dem; krig .
vilde han meget nødig la det komme til, for zaren hadde git
uttrykkelig ordre om at behandle det erobrede folk med mildhet
og skaansel. Tilslut sa han at en karavane samme morgen var
reist vestover; kanske forbryderne tilhorte den. Han tilbød at
sende en kurer efter os for at undersoke saken og dette lot til
at berolige dem litt. Vi fik altsaa underretning om sakernes
stilling og det blev betydet os at enten nogen av os hadde hat
befatning med historien eller ikke gjorde vi klokest i at reise
videre saa hurtig som mulig; guvernøren skulde imidlertid
opholde de indfødte saa længe som mulig.
Dette var jo meget elskværdig av guvernoren, men
naturligvis var der ingen i karavanen som kjendte til saken. Vi som
var de skyldige var mindst av alle gjenstand for mistanke. Vor
anfører fulgte imidlertid guvernørens raad og vi reiste omtrent
uavbrutt i to dage og nætter indtil vi kom til landsbyen Plotus.
Heller ikke her stanset vi længe men reiste skyndsomt videre
for at naa en anden av zarens garnisonsbyer ved navn Jaravena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
