Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 200 — j
en stund alene. Jeg trak mig derfor tilbake til min egen bolig
efter at ha bedt ham tænke over saken.
Et par timer senere horte jeg skridt utenfor og vilde aapne
døren, men han kom mig i forkjøpet. «Kjære ven,» sa han, «De
hadde næsten vundet bugt med mig, men nu er jeg ovenpaa.
Ta mig det ikke ilde op at jeg avslaar Deres tilbud! De maa
ikke tro at jeg undervurderer Deres godhet, tvertom er jeg Dem
inderlig taknemlig, men nu har jeg Gud ske lov vundet seir over
mig selv.»
«De er altsaa sikker paa,» sa jeg, «at De ikke stiller Dem
imot et kald fra oven?»
«Kom det fra oven,» svarte han, «saa vilde jeg sikkert ikke
ha kunnet motstaa det. Jeg tror og haaber at det tvertom er
himmelen som driver mig til at avslaa det. Og det er mig en
usigelig tilfredsstillelse at skilles fra Dem som en ærlig mand
selv om jeg i verdens oine ikke er en fri mand.»
Jeg hadde nu intet andet at gjøre end at bøie mig og
forsikret bare at mit motiv udelukkende hadde været at gjøre ham
en tjeneste. Han omfavnet mig, erklærte at det var han fuldt
paa det rene med og at han aldrig skulde glemme det. Derefter
overrakte han mig en værdifuld gavej — altfor værdifuld for
en mand i hans stilling, og jeg vægret mig ogsaa ved at ta imot
den, men han vilde ikke finde sig i et avslag.
Næste morgen sendte jeg fyrsten en liten foræring til
gjengjæld bestaaende av endel te, to stykker kinesisk damask og fire
klumper japansk guld; de veide bare seks unser og var langt
mindre værd en hans sobelskind som ved min ankomst til
England blev værdsat til næsten fire tusen kroner. Han mottok teen,
det ene stykke damask og et stykke guld som var forsynt med
et sjeldent japansk stempel; resten sendte han mig tilbake igjen
med besked om at han ønsket at snakke med mig.
Da vi traf hinanden sa han at han haabet jeg nu var enig
i at hans beslutning var den rigtige. Men siden jeg hadde gjort
ham et saa ædelmodig tilbud vilde han tillate sig at spørre mig
om jeg var villig til at gjøre en anden samme tilbud, en mand
som han interesserte sig meget for.
Jeg svarte at jeg rigtignok ikke hadde lyst til at gjøre alle
og enhver et slikt tilbud; det var ham som det hadde været mig
om at gjøre at hjælpe, men hvis han vilde si mig navnet paa
vedkommende skulde jeg tænke paa det.
Det viste sig at være hans eneste søn som jeg ikke hadde
truffet uagtet han befandt sig i samme stilling som sin far. Hans
forvisningssted laa nemlig to hundrede mil længer ost paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
