Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Smaagutternes nationalsang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Vort hjerte ved, vort øie ser,
hvor godt og vakkert Norge er,
vor tunge kan en sang blandt fler
af Norges æresange.
Her grønt er græsset intetsteds,
mer fuldt af blomster vævet,
end i det land, hvor jeg tilfreds
hos far og mor har levet.
Jeg vil det elske til min død,
ei bytte det, hvor jeg er fød,
om man et paradis mig bød,
af palmer oversvævet.
Hvor er vel himlen mere blåa?
Hvor springe vel saa glade
de bække, som i engen gaa
for blomsterne at bade?
Seiv vinteren jeg frydes ved,
saa hvid og klar som strøet med
al stjernehimlens herlighed
og hvide liljeblade.
Jeg ikke vil for fremmed våar
min norske vinter bytte,
og fremmed slot ei nær forslaar
imod min faders hytte.
Han siger, han er der saa fri.
Det ei saa nøie fatte vi;
men noget godt er vist cleri,
som værd er at beskytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
