Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Juleaften - Jødinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
hvis haab nu til at kunne gjæste kirken
kun stod til nytaarsdagen, om lian fandtes.
Der laa hau død i stuen foran amen,
hvor manden med et blik som jødens frosne
og i en stilling, krum som ligets, sad,
i
i baalets røde aske stirrende
og stedse øgende dets brand, at liget
dog kunde blive strakt og haanden korslagt.
Men foran laa paaknæ Margrethas moder,
sin lilles stive arme bøiende
bestandig fastere om ligets hals.
»Hun ei tilhører mere os«, hun hulked,
»Han har vort barn sig tilkjøbt for sin død
Vi tør ei skille liden Gretha fra ham;
thi hun for os maa bede Jesus om
hans forbøn hos sin fader; thi for ham
vil arme jøde klage —«
Jødinden.
Kast dit slør, jødinde! Kast det
o vidunderskjønne Rachcl!
Og træd frem! og, om behøves,
knæl for disse Nordens mænd,
som dit folk nu skulle dømme
strengere end Eli dømte.
Bort med argumenter nu!
Hvilke mon behøves for?
Hvilke mægte vel imod?
Begge, baade pro og contra,
smelter hen for hendes øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
