Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Arnold Wergeland (1808–1845) - Til min gyldenlak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Til min gyldenlak.
Gyldenlak, før du din glans har tabt,
da er jeg det hvoraf alt er skabt;
ja før du mister din krones guid,
da er jeg muld.
Idet jeg raaber: med vindvet op;
mit sidste blik faar din gyldentop.
Min sjæl dig kysser, idet forbi
den flyver fri.
To gange jeg kysser din søde mund.
Dit er det første med rettens grund.
Det andet give du, kjære husk, ,
min rosenbusk!
Udsprungen faar jeg den ei at se;
thi bring min hilsen, nåar det vil ske
og sig, jeg ønsker, at paa min grav
den blomstrer af.
Ja sig, jeg ønsker, at paa mit bryst
den rose laa, du fra mig har kyst;
og, gyldenlak, vær i dødens hus
dens brudeblus!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
