Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Af »Norges dæmring«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Vend da dit øie mod de blide flammer,
der blusser evigt frem af landets skjød,
med tusenfryd for vinternattens nød,
med skjønheds rosenblad for kampens skrammer.
Her hvælver lunden dig et duftfuldt kammer,
hvor klippen dirrer under fossens stød;
her hænger frugten svulmende og rød,
hvor bræens jotun med sit is-skjold brammer.
Og denne blussen, denne milde kraft,
der knytter sydens våar til vintrens zone,
er Norrigs adelskab og rette glans;
den ædle styrke kjæmper for en krans,
og seiren lønner ham ved skjønheds trone,
hvor blomster slynger sig om landsens skaft.
Men skal blot jorden sprænge isens skranker,
skal moderbrystet ene slaa med varme,
mens kulden leirer sig om folkets barme
og overskyer sønneflokkens tanker?
Skal aanden ei slaa ud med vaarens ranker
og dele seiren over mørkets harme?
Har da naturens gaverige arme
kun fisk og jern og slagtekvæg og planker?
Og skal den norske stammes værd og hæder
kun søges hist og her langs fjeldets sider,
hvor kraft og uskyld bygger mellem faarene?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
