Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Af »Norges dæmring«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Man taaler puf, man mores ved excesser,
man ynder seiv den djærve harcellist,
nåar der er vid i larmen eller skosen;
men hvor man sidder med en eisenfresser,
der slaar i bordet, »snakker rent af posen«,
ak, der gaar tiden væmmeligt og trist.
Var her en kamp, ak blot lidt vaabengny,
en smule vagtfyr mod korsarers flokke!
Man kunde jage dem med simple stokke,
og sove, til de nærmed sig paa ny.
Men nu har troppen ordentlig et ry,
som ingen gider prøve eller rokke;
og derfor kan den hjernerne forlokke
og drive hvervingen i bygd og by.
Og derfor tør den dække sig med sminke
af, Herren ved hvormange, høie dyder,
og blande gift og øve list og vold.
Og se, nu priser man den værste sinke
og æretyven og den vamle skryder,
der fæster friheds navn til avinds skjold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
