Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Goliat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Goliat.
Liden Goliat lod til at blive en rise;
Filisterne gave ham drikke og spise.
Og Goliat vokste, blev drøi og lang;
en væver-bom var hans lanse-stang.
Filisterne tænkte blandt meget andet:
»Nu har vi da faaet en rise i landet«.
Og hvor han gik med bulder og bram,
Filisterne saa sig store paa ham.
Og Goliat tænkte: »Jeg giver jer fanden;
man er ei for intet i rise-standen.
Jeg lader dem gabe; de tør ei kny,
jeg hersker i Gasa, den rige by«.
Filisterne plyndred i Judas dale.
Den mindste af dem kunde bramme og prale
men Judas folk gik sammen i leir,
da saa det ud til et hagel-veir.
Filisterne tænkte: »I lar jer nok skræmme;
vi har jo en rise i kost der hjemme*.
Da gav de Goliat hjelm og skjold,
da saa de først, hvad han var for en knold.
Og Goliat tænkte: »Det lønner umagen;
nu kommer min glorie rigtig for dagen.
Jeg tar tabernaklet, det er mit rov;
de andre tar resten jeg giver dem lov«.
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
