Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Republikanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Nu er det mid-nat, der sidder en gjæst
endnu ved sit bord med en sukker-vands-rest.
Hans ansigt er falmet, hans dragt er grov,
hans linned er rent, og hans hænder er smukke
han støtter sit hoved, som om han sov
det er saa tyst; man kan høre ham sukke.
!
Dog, mens han sidder i dette ly,
aabner man døren med bulder og gny;
det er en skare af unger-svende
med stærke moustacher, med øine, der brænde.
De fløiter og nynner en smuk melodi,
en sang af »Den stumme i Portick.
Nourrit har i aften fra scenen vakt
de fyrige toners koglende magt;
de ruller den jublende flok gjennem blodet,
nu har den igjen republiken i hodet.
De sætter sig matte; men atter fra stolen
springer der en og bestiger et bord,
han siger med rungende, vingede ord:
giv agt, jeg vil tale om Polen!«
Det var en tale som dammende krudt;
o, der blev stormet og spiddet og skudt.
De franskes konge og raad og kammer
gik op med Kreml i de samme flammer;
men frem af de kolde, russiske grave
steg atter en hær af Napoleons brave;
de kjæmpede med, de rystede jorden,
med faner som storm, med ørne som torden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
