Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Alfeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Han ser i syd, i øst og i nord
kun truende i]eld over sortladne vande;
det strømmende sund, den bugtede fjord
er kikket af traurige strande.
Men dybt i vest, nåar solen gaar ned,
han tinder med speidende øie
den fagre ø, hvis bølgende bøie
hæver sig mildt fra den glimrende bred.
Ja, det er smukt paa strand og paa vang,
hvor smaavover ruller mod vaargrønne enge,
hvor svaner i tog henglider med sang,
mens havfruen spiller paa strenge.
Saa blank som guid er den rolige sjø,
og kist over alfernes rede
er himlen smykt med roser, der sprede
gjenskin og duft paa den tryllende ø.
Du kjender vel den drømmende fugl,
der ligger paa skummende bølger og blunder?
Hvor er dens hjem, hvor findes det skjul,
hvortil den i drømmene stunder?
Den søger ei land, den bygger ei der,
hvor klipperne stige af stridige strømme;
dens hjem er i vest den stunder i drømme
til øen, der hviler i rosernes skjær.
Ak, hvo der var saa tryg og saa fri
som fuglen, der vugges og blunder paa bølge,
og kunde mod vest, fra længselens sti,
henbæres i drømmenes følge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
