Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Moe (1813–1881) - Fanitullen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Men da han stod i kjældren,
han saa i et blaaligt skin
en sidde der paa tønden
og stemme felen sin.
Og karlen holdt den omvendt,
tæt op til brystet klemt,
og gav sig til at stryge,
saa snart han havde stemt.
Det var et spil, som dued:
Det klang som vred mands ord,
som hug af staalsat bile,
og som næveslag i bord.
Det jubled, og det hulked
i den skumle kjælderhal,
da slaattens toner endte
med et rungendé mandefald.
Taus spillemanden lytted
til de mægtige løb;
det var, som spillets hvirvler
nedad ryggen ham krøb.
Saa spurgte han den anden:
»Hvor lærte du den slaat?«
Han svared: »I)et er det samme,
men mind dig den blot!«
Nu manden ned sig luded
og efter tappen tog
da saa han hestehoven,
som takt mod tønden slog.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
