Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Munch (1811–1884) - Vandliljen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
i den slumrende lilje
til en kjæk og stormende vilje.
Sine grønne stænger
skyder den længer og længer,
til de engang naa
det friske, det himmelske blåa,
Da folder den ud
sit hjertes brud:
Paa den blanke flade
vugges de glinsende blade
Og liljens bæger
lukker sig op, og kvæger
den hungrige luft
med sin søde, drømmende duft.
Den visner i hast —
thi den hænger fast
med sin rod i dybet,
mellem fiskestimen og krybet.
Er bladene sunkne
og stænglerne slappe og runkne
falder blomsten af
i den vaade, den slugende grav.
Hvad er det saa mer?
Engang den ser
dog en venlig strimmel
af hjemmets lysende himmel!
Engang den luer
under templets tonende buer
ot sligt sekund
veier vel op imod dødens blund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
